New Holland bygger to modeller ovenpå T7-serien
New Holland lancerer nu to helt nye T7-serie traktorer i effektområdet 290 til 313 hk.
Der var en række vigtige elementer for New Holland under udviklingen af den nye T7-serietraktorer, der skulle være opfyldt inden lanceringen. Højere effektivitet, god manøvredygtighed, beskyttelse af jordbunden, nem af- og tilkobling af forskellige redskaber, samt en række andre features.
Den nye T7-traktorserie leveres i to modeller. New Holland model T7.290 på 290 hk og T7.315 på 313 hk. Traktorserien er udstyret med ECOBlue og Hi-eSCR teknologi, der lever op til Tier 4B emissionskravene.
T7-traktorserien leveres med en række automatiske funktioner, der blandt andet omfatter den nyeste generation af foragerautomatik (Headland Turn Sequencing), IntelliSteer automatisk styring og telematic, der giver føreren fuld kontrol over traktoren.
Derudover er T7-traktorserien udstyret med New Hollands prisvindende AutoCommand trinløs variabel transmission (CVT) med fire punkter med direkte træk og med 100 procent mekanisk effekt.
Disse punkter er placeret, så de passer perfekt med de hyppigst anvendte hastigheder ved arbejde i marken med høj hastighed, såsom ballepresning, transport ved høj hastighed samt træk med høj belastning.
Stor trækkraft ved lave omdrejninger
En turbolader med variabel geometri giver det påkrævede drejningsmoment, når traktoren arbejder ved lave motoromdrejningstal.
Et firetrins kraftudtag i bag og et totrins front-pto kan øge brændstofeffektiviteten, fordi man for eksempel ved butterfly-skårlægning i lette afgrøder kan tilpasse arbejdet med motoromdrejningstal helt ned til 1.000 omdrejninger i minuttet og derved spare brændstof.
De hydrauliske kredse er blevet ændret for at reducere passivt effekttab. Der er ikke konstant olieflow på de nye traktorer, med mindre at det er påkrævet. Ikke desto mindre kan oliepumpen levere en kapacitet på 220 liter i minuttet, selv ved lavt motoromdrejningstal, hvilket også er brændstofbesparende.
Horisontal kabine
De to nye T7-traktormodeller kan udstyres med et hjulsæt på 48 og 49 tommer (2,05 meter og 2.170 millimeter diameter) med en bagdæksbredde på op til 900 mm. Dette giver en god trækkraft og minimal jordkomprimering.
Med det horisontale udsyn og den meget støjsvage kabine - kun 69 dB(A) – giver T7-serien en meget høj komfort. Dertil den nye generation af AutoComfort ventilerede sæder med polstring som i en luksusbil og standard SideWinderII i armlænet, er der kræset for komforten.
Den nye kraftige, affjedrede foraksel giver en meget jævn og dæmpet kørsel. Om natten kan hele traktorens arbejdsområde oplyses med op til 20 LED-arbejdslygter fra en såkaldt 360 graders pakke med lygter i alle retninger.





































