Der er tilsyneladende fremskridt i forhandlingerne mellem EU og Rusland omkring det russiske importforbud for alt svinekød fra EU, som russerne begrunder med afrikansk svinepest i EU, skriver nyhedsportalen Agra Europe.

Såvel den russiske økonomiminister Alexey Ulyukayev som EU's handelskommissær Cecilia Malmstöm giver ifølge netportalen udtryk for, at der er gjort fremskridt i forhandlingerne, der finder sted samtidig med samtaler om Ukrainekrisen mellem EU, Rusland og Ukraine.

Desuden skulle EU's Sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis angiveligt have oplyst i forbindelse med sidste uges ministerrådsmøde i EU, at han forventer snart at skulle mødes med russiske kollegaer og embedsmænd for at diskutere eventuelle løsninger. Han advarede dog om, at en løsning kan have længere udsigter, orienterer Markedsnyt for Svinekød fra Landbrug & Fødevarer.

Afrikansk svinepest