Claas påbegyndte i går nær Rødding sin lille efterårsturne med nye Jaguar-modeller. Det er blevet mere komfortabelt og vanedannende at være snitterpilot, der nu sidder med samme multifunktionshåndtag i sin højre hånd, uanset om han kører Lexion, Axion eller Jaguar.

De nye Mercedes Benz-motorer og transmissionen sørger nu selv for at køre brændstoføkonomisk og tilpasser sig automatisk markens majsmængde. Også hvis majsen står uens.

Demomaskinen, en Jaguar 960, er monteret med Shredlage-udstyr og rider derfor med på den nye grovfoderbølge, der skyller ind fra USA og Vestjysk Landboforening.

- Vi kan levere Shredlage-udstyret til de nye snittere, men har skam fortsat vores Multi Crop Cracker på programmet. Nu er det er op til foderfolkene at andre at vurdere, hvordan fremtidens snittekvalitet skal være, lyder det fra Claas’ græsmaskinmand Iwer Dall, der gerne overlader Vestjysk Landboforenings kvægrådgiver at undersøge det nye Shredlage koncept.

Læs mere om de nye Jaguar-modeller i Effektivt Landbrug onsdag.