Tusindvis af fagfolk fra den animalske landbrugsproduktion
ventes at besøge den specialiserede landbrugsmesse NutriFair 2016 i Fredericia.
Heriblandt et par hundrede medlemmer af foreningen Danske Svineproducenter, der
traditionen tro holder generalforsamling på messen.
- Vi har været med fra messens begyndelse, og vi mener,
det giver god mening at lægge generalforsamlingen i forbindelse med NutriFair.
På den måde kan vore medlemmer få både generalforsamling og en spændende dag på
messen med, fortæller foreningens direktør Hans Aarestrup.
- Fredericia ligger jo centralt placeret. Det betyder, at
medlemmer fra hele landet har mulighed for at deltage, tilføjer han.
NutriFair 2016 finder sted den 20.-21. januar i Messe C,
Fredericia, og Danske Svineproducenters generalforsamling afvikles på
førstedagen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.