Først til mølle for at få del i skrotkroner
Der er afsat penge til at støtte skrotningen af omkring 21.000 af de cirka 150.000 brændeovne i Danmark produceret i 1990 eller før
Baggrunden er, at det ifølge Miljøstyrelsen går for langsomt med at skrotte gamle brændeovne, der i gennemsnit forurener næste fem gange så meget som en ny.
- Brændeovne står for en stor andel af luftforureningen i Danmark og er hvert år skyld i for tidlige dødsfald og tilfælde af astma, bronkitis og andre luftvejslidelser. De gamle ovne forurener i gennemsnit næsten fem gange så meget som en ny, svanemærket brændeovn. Skrotningsordningen skal hjælpe danskerne til hurtigere at skille sig af med de gamle ovne, siger vicedirektør i Miljøstyrelsen Michel Schilling i en pressemeddelelse.
Der er afsat penge til at støtte skrotningen af omkring 21.000 ud af de cirka 150.000 brændeovne i Danmark produceret i 1990 eller før, og tildelingen sker efter først-til-mølle princippet, så det kan ifølge Miljøstyrelsen godt betale sig at søge tilskud så hurtigt, som muligt.
Ordningen løber til udgangen af næste år – eller når puljen er tom.







































