Klar til afprøvning i helt ny teststald

Planerne om at bygge en ny smågrisestald tog tidligere på året en uventet drejning for landmand Sven Agergaard

Den 15. december rykker de første grise ind i en helt ny, 4.000 kvadratmeter stor smågrisestald ved Herning.

Stalden er ikke helt almindelig. Der er nemlig tale om en teststation til afprøvning af foder. Det er svineproducent Sven Agergaard, der i samarbejde med SvineRådgivningen i Herning opfører det, de selv betegner som Nordeuropas største teststald til afprøvning af foder.

- Vi kan se, at det er noget, der er brug for. Det, der er spændende, er, at vi rimeligt hurtigt kan teste ting op mod hinanden. Vi tror på, at vi kan få lavet nogle hurtigere prøvninger, end det er tilfældet i dag – og det er her, at landmanden kan få noget ud af det, siger Sven Agergaard.

Grisenes foder kan på teststationen blandes med en nøjagtighed på ti gram.

- Det gør, at man kan lave blandingerne lige, som grisene har brug for. Hverken mere eller mindre, siger Sven Agergaard.

Han konstaterer, at udgangspunktet er, at et givent foderselskab gerne vil teste et produkt. Selskabet leverer foderet til gården – Skjoldborg – og SvineRådgivningen står for at optimere blandingerne.

Den 10. december er Sven Agergaard klar til at holde åbent hus fra klokken 9 til 15 på Nr. Vejenvej 10, 7400 Herning, inden de første grise flytter ind.

Læs mere om den nye teststation – og forventningerne til den – i fredagens trykte udgave af Effektivt Landbrug.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement. 

Læs også