Gladere medarbejdere laver bedre resultater
Et lederkursus har øget arbejdsglæden for de ansatte hos Jens Myhren ved Vodskov, efter at driftsleder Michael Sørensen har været på kursus
- Jeg trappede konflikten op i stedet for at løse den, fortæller driftslederen.
Den situation kunne være endt på en hel anden måde.
Det kan Michael Sørensen se i dag – efter han har været på lederkurset Leder i Landbruget udviklet af LandboNord, LMO og Seges.
Han efterspurgte selv et lederkursus.
- Jeg har erfaring med driftsledelse, men det var selvlært, og jeg syntes, jeg manglede kompetencer til at håndtere konflikter, og jeg manglede en forståelse for, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, fortæller han.
Drægtighedsprocenten stiger
En af de ting, der især overraskede Michael Sørensen var, hvor forskelligt medarbejderne skal behandles.
Nogle skal have tingene sagt direkte, andre mere nænsomt, mens nogen trives bedst med frie rammer og andre med faste rutiner.
I løbeafdelingen er der for eksempel fastsat klare rammer for opgaverne i form af skemaer og for, hvor meget tid der skal bruges.
Det har skabt ro og en meget bedre stemning, vurderer Michael Sørensen.
- Medarbejderne er blevet meget mere glade, og vi begynder at se bedre resultater med en stigende drægtighedsprocent. Man laver ikke gode resultater med utilfredse medarbejdere, siger han og tilføjer:
- Arbejdet kører bare, når medarbejderne er tilfredse, og de får overskud til at yde mere.
Læs mere i tirsdagens udgave af LandbrugNord.





































