Temaaften på Bornholm

Tirsdag den 15. marts er der i Østermarie temaaften for de bornholmske mælkeproducenter.

Granhøj Landbrugsmaskiner i Østermarie på Bornholm holder tirsdag den 15. marts klokken 18.30 en temaaften, som er skræddersyet til de bornholmske mælkeproducenter.

På Dyndevej 11 i Østermarie bliver der således lejlighed til at opleve det sidste nye inden for materiel som blandt andet Kongskilde fuldfodervogne, Fendt traktor med CargoProf frontlæsser og integreret vægt i læsseren samt Schäffer mini- læssere. 

Den lokale kvægkonsulent fra Bornholms Landbrug og foderkonsulent fra DLG holder indlæg med den sidste nye viden om fodring, ligesom produktspecialister fra Kongskilde og Fendt fortæller om de udstillede produkter og besvarer spørgsmål. - Der er et stort pres fra mælkeproducenter for at få reduceret driftsomkostningerne.

Derfor har vi sammensat en stærk pallette af maskiner og udstyr, hvor vi har fokus på lave driftsomkostninger, men også en effektiv udnyttelse af foderet, siger Kristian Nørregaard, salgskonsulent hos Granhøj Landbrugsmaskiner.

Læs også