På trods af, at renterne på anfordringsindlån fortsat er negative, bliver de danske erhvervsvirksomheder ved med at sætte flere penge i banken, konstaterer Nationalbanken.
- Deres gennemsnitlige rente har været negativ siden april 2015, mens indlånet er vokset med 21 milliarder kroner til nu 218 milliarder kroner. Anfordringsindlånet står for godt 94 procent af det samlede indlån fra erhverv, mens tidsindskud udgør en stadig mindre andel, selv om renten herpå fortsat er positiv om end faldende, oplyser Nationalbanken.
Den samlede gennemsnitlige indlånsrente for erhverv lå i februar lige under nul.
Forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsforeningerne har nu de laveste gennemsnitlige indlånsrenter på cirka -0,6 procent for deres samlede indlån. I modsætning hertil får husholdningerne i gennemsnit stadig en positiv rente for at have penge stående i banken.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.