Snart står biogasanlægget ved Holsted klar, og den første gylle ankommer efter planen midt i maj til en prøvekørsel. Det skriver JydskeVestkysten.

Og der er godt gang i ansættelserne ved biogasanlægget. Således er der ansat en driftsleder, driftsassistenter samt en driftsingeniør – og der er også brug for seks chauffører.

Ifølge JydskeVestkysten har over 100 interesserede med stort kørekort lagt billet ind på chaufførjobbene.