Hold øje med vintersædens udvikling de næste to uger
Havrerødsot er et problem i flere vinterbyg- og hvedemarker, hvor bladlusene ikke blev effektivt bekæmpet i efteråret
Den kommende tid vil vise, hvor omfattende angrebene er. De første meldinger er fra lune lokaliteter i Østjylland, primært i vinterbyg, hvor der i efteråret blev konstateret mange lus, forklarer LMO-konsulenterne i Afgrødenyt.
Symptomerne viser sig i områder i marken – ofte cirkelformede – der er gule og væksten er hæmmet.
Havrerødsot ses typisk som pletter i marken med dværgvækst. I vinterbyg får bladene lyse striber, og senere når væksten starter, går planterne hurtigt ud.
Læs mere om virussygdommen i tirsdagens trykte udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.









































