Enhedslisten: Vi skal ikke dæmonisere landmændene
Enhedslistens Maria Reumert Gjerding, der er partiets spidskandidat i Nordsjælland og står til at overtage partiets ordførerskaber på det grønne område efter Per Clausen og det kommende folketingsvalg, mener, at landbruget spiller en central rolle i fremtiden for naturen. Det siger hun til DR P1-programmet Naturstyn.
- Vi skal turde tale om landbruget og forstå, hvordan landbruget har spillet en væsentlig rolle i forhold til ødelæggelsen af naturen og den kolossale tilbagegang, vi har oplevet de seneste år - men også hvordan landbruget spiller en væsentlig rolle i de løsninger, vi skal tage i anvendelse, siger hun i programmet.
Hun forklarer, at Enhedslisten heller ikke mener, at landmændene skal »dæmoniseres«. Hun forklarer, at landmændene blot i årevis har dygtiggjort sig inden for den disciplin, som samfundet har bedt om.
- I stedet har vi brug for at række hånden ud til dem og få dem hjulpet ud af den gældsfælde, som mange sidder i, siger hun til DR P1.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































