DLG henter revisor som vicekoncerndirektør
- Christina Nielsen vil zoome ind på organisationen og skabe platformen, der får samlet de forskellige økonomiprocesser på tværs af selskaber og lande. Altså en styrket økonomistyring med koncernoverblik. Det harmonerer særdeles godt med Christinas tilgang til at arbejde ambitiøst, målrettet og struktureret – og skabe resultater af høj kvalitet, herunder rapportering der understøtter såvel forretning som ledelse, lyder det fra DLG
Christina Nielsen, der er statsautoriseret revisor, kommer fra en stilling som Senior Manager i Deloitte. Fra denne stilling har hun igennem flere år samarbejdet med DLG og har herigennem et indgående kendskab til koncernen, hvor hun nu kommer til at stå i spidsen for en stor organisation.