Landmænd drøfter krisen
Tre landboforeninger holder medlemsmøde, hvor landmænd blandt andet får mulighed for at diskutere med Landbrug & Fødevarers top
Her kan landmændene høre den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer (L&F) Karen Hækkerup og formanden for L&F, Martin Merrilds, bud på situationen – og de kan få lejlighed til at stille spørgsmål og debattere med toppen af L&F.
- Situationen bliver værre og værre i disse uger, og vi oplever lige nu, at bankerne slår alarm. Mange landmænd er i en uholdbar situation og ved ikke, hvad fremtiden bringer, lyder det fra Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening.
Han indkalder til mødet sammen med Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia Landboforening.
- Samtidig slås vi med nationale gødningsregler, som gør det svært at få en god økonomi i planteavlen, tilføjer Henrik Nielsen.
Det – og meget andet – får landmændene mulighed for at debattere under mødet, hvor Martin Merrild og Karen Hækkerup fortæller om det politiske arbejde.
Medlemsmødet finder sted tirsdag den 13. januar.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































