- Ringen vil være sluttet, hvis gyllen i biogasanlægget i sidste ende ender med at blive spist af grisene, lyder det fra Lorie Harmeli
Står det til en gruppe forskere, skal danske svin med på
den grønne bølge.
Forskerne er nemlig ved at udvikle nye former for foder,
som skal erstatte soyamel, rapsfrømel og solsikkemel med proteiner fra naturgas
eller biogas.
- Cirka 40 procent af verdens areal bliver i dag
opdyrket, og det tal vil kun stige i fremtiden. I takt med at vi bliver flere
og flere mennesker på jorden, bliver vi nødt til at opfinde alternative måder
at udvinde mad til dyrene, så det ikke belaster naturen, siger adjunkt Lorie
Hamelin fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet
i en pressemeddelelse.
Forskerne bruger en metan-spisende bakterie, som hedder
Methylococcus capsulatus. De fodrer den med metan fra naturgas eller biogas.
Efter gæring og tørring høster forskerne bakterierne.
Insekter som foder
Udfordringen er nu, om bakterien har udviklet de
livsnødvendige aminosyrer, som i sidste ende er afgørende for grisenes udbytte
af foderet.
- Lige nu kigger vi på proteinet med naturgas som
råmateriale, men råmaterialet kan også være biometan fra biogas. Det er jo et
fantastisk perspektiv. Ringen ville være sluttet, hvis gyllen i biogasanlægget
i sidste ende ender med at blive spist af grisene, forklarer Lorie Hamelin.
Andre forskere undersøger, om insekter kan indgå i
fremtidens dyrefoder, fordi insekter er meget rige på proteiner. Derfor
understreger Lorie Hamelin, at det er vigtigt med en grundig undersøgelse af,
hvordan et protein udvundet af naturgas vil påvirke miljøet og grisenes vækst.
Projektet er et samarbejde mellem virksomheden UniBio A/S,
DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel.