Euroen står formentlig over for en større svækkelse, og det kan blive en fordel for dansk landbrug, lød det fra cheføkonom Jens Schjerning, Agrocura Finans og Råvarer, på et Agocura-infomøde i mandags i Aabenraa.

En faldende euro betyder nemlig også en stigende dollar over for danske kroner. Og dermed relativt billigere danske varer, som dermed vil kunne klare sig bedre på markederne i forhold til varer fra lande med en valuta, der stiger i forhold til euro.

- Dette burde på et tidspunkt medføre en eksportgevinst og dermed en hånd under afregningspriserne, lød det fra Jens Schjerning. Han vurderer, at en stigende dollar på eksempelvis 10 procent ligefrem kan få svinenoteringen til at stige, teoretisk set med 5 procent.

Nyt infomøde

Læs mere om Jens Schjernings syn på den fremtidige dollarudvikling i Effektivt Landbrug torsdag. Her kan du ligeledes læse cheføkonomens vurdering af de finansielle markeder og renten.

Torsdag kl. 9.15-12.00 holder Agrocura et nyt infomøde om råvare- og renteudviklingen, denne gang på Bygholm Landbrugsskole i ved Horsens.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.