Forening vil have kommuner til at omlægge til økologi

- Kommuner viser vejen frem med omlægning, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man med glæde på, at stadig flere kommuner ifølge Økologisk Landsforening nu bruger økologi som et natur- og grundvandspolitisk redskab.

- Det er gode nyheder og kommuner viser vejen frem med omlægningen. Vi venter stadig på regeringens udspil om, hvordan kommunerne skal håndtere problemerne med det konventionelle landbrug oven på vores drikkevandsressourcer – og derfor er det godt at se, at kommunerne går foran, siger seniorrådgiver i DN Rikke Lundsgaard på foreningens hjemmeside.

Her fremgår det, at DN efterlyser, at der udpeges boringsnære beskyttelsesområder i de kommuner, hvor de mangler – og at områderne altid skal være sprøjtefrie.

- Det kan for eksempel være med netop en omlægning til økologi, men det også kan være ekstensiv drift, lyder det.


Læs også