Der er påvist smitte med Bovin virus diarré (BVD) i en
malkekvægbesætning med omkring 100 køer ved Højer i Sønderjylland. Det oplyser
Landbrugsinfo.dk.
Her fremgår det, at besætningen har haft tæt kontakt til
andre nærtliggende besætninger – blandt andet i forbindelse med deling af
kreaturvogn – og har i løbet af sommeren haft dyr på græs på Rømø.
- Besætningen er nu under offentligt tilsyn og lukket for
transport af dyr, skriver Landbrugsinfo.dk.
BVD forårsager omløbninger eller kastninger i uventet
omfang – eventuelt efterfulgt af svagtfødte kalve eller kalve med medfødte
centralnervøse forstyrrelser eller blindhed.
Mistanke om sygdommen skal anmeldes.
I de kommende uger arbejder man på at finde ud af,
hvordan besætningen i Højer er blevet smittet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.