V: Svineforslag blev blankt afvist

Det var umuligt at komme igennem med forslag fra Venstre, NNF og L&F i vækstforhandlingerne, fortæller Erling Bonnesen (V).

- Vi prøvede alt det vi kunne, men regeringen afviste det blankt.

Sådan lyder det fra Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, ovenpå den vækstaftale, som regeringen og Venstre i går nåede til enighed om.

Forud for forhandlingerne mødte Venstre ellers op med et krav om flere slagtesvin i Danmark, som partiet var gået sammen med NNF og Landbrug & Fødevarer for udforme.

Parterne foreslog at hæve harmonikravene fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar, som ville have betydet, at landmændene i fremtiden kunne producere cirka 60 slagtesvin pr. hektar jord, i stedet for de nuværende 50, men forslaget blev altså ikke en del af den endelige aftale.

- Det er helt grotesk, at regeringen siger blankt nej til det. Regeringen udstiller nu sin egen landbrugs- og fødevarepolitik, som det rene hykleri. Regeringen har jo ved flere lejligheder og med pæne ord sagt, at de gerne vil gøre noget godt for fødevaresektoren. Når der så kommer et enkelt forslag, som ville kunne rykke på det, så kommer de med en blank afvisning. Det er ren hykleri, siger Erling Bonnesen.

Læs også