Danish Crowns svineslagteri i Horsens er fredag midlertidig lukket.

Lukningen sker på baggrund af mistanke om den smitsomme husdyrsygdom svinepest i en gris, som var sendt til slagtning.

Og ifølge Fødevarestyrelsen stammer grisen fra en besætning på Fyn.

Fødevarestyrelsen oplyser, at man i løbet af nogle timer vil tage stilling til, om mistanken kan afblæses – og slagteriet dermed kan genåbnes.