Der kan næppe ventes stigende jordpriser lige med det første, snarere tværtimod.

Sådan lød det fra nationalbankdirektør Lars Rohde ved et årsmøde i Lokale Pengeinstitutter forleden.

Lars Rohde mener, at jordpriserne, selv om de er faldet betydeligt, stadig ligger »noget over niveauet forud for finanskrisen, og de forekommer stadig høje set i forhold til afkastpotentialet, især i en situation med en normalisering af renteniveauet«.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, er ikke enig i, at jordpriserne er kommet for højt op, når man regner på jordens produktionsværdi. Set ud fra en ejerskifte-betragtning er han dog enig. 

Boble?

Cheføkonom i Agrocura, Jens Schjerning, vurderer, at jordprisen er i balance for tiden. Men derfor kan ophobningen af nødlidende ejendomme, som mangler at blive afsat, godt få jordprisen til at falde lidt endnu, fortæller han.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener, at bunden i jordpriserne er ved at være nået i denne omgang, og at vi i stedet kan forvente en ny jordprisboble.

Læs mere i Effektivt Landbrug torsdag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.