Hollandske Trioliet er klar med en række nyheder til Agritechnica. Blandet andet en ny serie af selvkørende fuldfoderblandere
Høj effektivitet og lavt tidsforbrug bliver et stadig mere
vigtigt aspekt for mælkeproducenter. Men udover dette så er korrekt fordring og
optimal udnyttelse af næringsstofferne i foderet også vigtigere end nogensinde
før.
Det er baggrunden for at Trioliet nu introducerer Smartrac
Line, som er en serie af selvkørende fuldfoderblandere, som kombinerer
hastighed, komfort og effektivitet sammen med bevarelse af struktur i foderet.
Foderomkostninger udgør en stor andel af de samlede omkostninger
på kvægbrugene, og derfor bliver det mere og mere vigtigt, at håndtere foderet
med omhu, oplyser Trioliet.
Sikker udtagning
Den nye Smartrac Line er udstyret med Twin Stream vertikal
blandesystem. Den vandrette position på knivene sikrer høj effektivitet
samtidig med mindre modstand som forbedrer strukturen i foderet.
Maskinens udtagesystem sikrer, at ensilagen kan hentes fra
siloen, uden at det går udover strukturen i foderet. Og der efterlades altid et
skarpt snit på ensilagestakken som sikrer minimal risiko for mug og
varmedannelse.
Da maskinen læsser direkte i vognen er spild i forbindelse
med læsse-operationen ikke eksisterende, lyder det fra Trioliet.
Smartrac giver samtidig gode muligheder for at blande
rationer til forskellige dyregrupper.
Mange modeller
Trioliet har på grund af de mange forskellige krav til
staldhøjde, silodimension og så videre valgt at lancere maskinen i en række
forskellige modeller som hver tilgodeser den enkelte mælkeproducents behov.
Smartrac Line-serien indeholder således en G en T og en
S-model som hver har deres unikke fordele. Eksempelvis er Smartrac G på 10 og
12 kubikmeter velegnet til lave stalde på grund af at den maksimale højde kun
er 2,70 meter.
Hal 25, stand B13