Medarbejderne på Danish Meat Company i Vrå har stemt deres overenskomst hjem med et stort flertal
En ny overenskomst har været til afstemning på slagteriet
Danish Meat Company i Vrå.
Og med et stemmeresultat, hvor 49 medarbejdere sagde ja,
en sagde nej og en valgte at aflevere en blank stemmeseddel, er overenskomsten
stemt hjem med et overvældende flertal. Det oplyser Fødevareforbundet NNF.
- Jeg kan kun være tilfreds med den flotte modtagelse
af overenskomstforliget. Det siger noget om, at vi har været realistiske, da vi
forhandlede med virksomheden, siger forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF
John Sørensen på NNF’s hjemmeside.
Her udtrykker han samtidig håb for, at slagteriet – der har
en omtumlet fortid med lukninger – har fundet sin rette form.
Overenskomsten løber frem til den 30. april 2014.