Syv Claas-demonstrationer på stribe

Der bliver rig mulighed for at se de nye Claas-traktorer, når LMB Danmark A/S holder demo-tour landet rundt i august og september.

LMB Danmark og de danske Claas-forhandlere holder landsdækkende demo-tour, hvor hele Claas-traktorprogrammet bliver præsenteret, blandt andet Arion 400-serien til Xerion 5000-serien, der spænder fra 95 til 524 hestekræfter og selvfølgelig vil Axion 950 standardtraktor med 410 hestekræfter, ligeledes blive en del af de traktorer, som vil være med på demo-touren.

- Vi planlægger at starte øst for Storebælt i uge 34 – afhængigt af høsten og vejret – med et stop på Lolland samt et centralt sted på Sjælland. I alt vil vi lave syv stop. Foruden de to øst for Storebælt vil det være et stop på Fyn, i Sønderjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland, hvor vi slutter sidst i september, siger Morten Nørtoft Jørgensen fra LMB Danmark A/S.

- I starten af august offentliggøres flere detaljer om demoplanen. Her vil vi blandt andet kunne fortælle hvor og hvornår demo-touren bliver afholdt og her vil vi også komme nærmere ind på det mere præcise traktorprogram samt hvilke redskaber der er med rundt på touren, slutter han.

pj

Læs også