Lade nedbrændt efter børns leg med tændstikker
En lade med bigballer stod tirsdag aften ikke til at redde
En lade ved Farsø i Himmerland brændte tirsdag aften helt ned.
Årsagen til branden var nogle børns leg med tændstikker. Det skriver nordjyske.dk.
- Børnene antændte en lade med bigballer, der så brød i brand, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Aage Pedersen til Nordjyske.dk.
Ifølge Nordjyske.dk kom hverken dyr eller mennesker noget til ved branden.