L&F arbejder for udsættelse af kvægkrav
Landbrug & Fødevarer vil have kravene i Lov om hold af malkekvæg udsat, fordi det stort set er umuligt at få investeringen finansieret
Den nye FarmTest konkluderer, at flere af kravene i Lov om hold af malkekvæg på lang sigt er en god investering.
Men Landbrug & Fødevarer (L&F) konstaterer, at det stort set umuligt at få investeringen finansieret. Derfor arbejder organisationen på at finde alternative løsninger. Det skriver Kvæg Nyt fredag.
- Da loven blev vedtaget, var verden meget dynamisk, og vi så masser af udvikling. Nu er virkeligheden en helt anden, vi er fuldstændig fastlåst i finansieringen, og det skal vi have præsenteret for fødevareministeren på den bedst mulige måde, siger formand for L&F, Kvæg Peder Philipp til Kvæg Nyt.
Han kan endnu ikke sige, hvad man konkret vil præsentere for ministeren.
- Vi har netop rejst problemstillingen i Fødevaredepartementet, og der anerkender man den fuldstændig fastlåste situation, som vi står i med hensyn til finansiering. Men hvor det bærer hen er endnu for tidligt at sige noget om, lyder det fra Peder Philipp.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































