Bliv klædt på til fremtiden ved branchemøder
Sønderjysk Landboforening afholder sammen med Syddansk Svinerådgivning og Syddansk Kvæg en række branchemøder
Her vil en række topfolk fra landbrugets afsætningsvirksomheder komme med bud på de fremtidige afsætningsvilkår og muligheder.
På planteavlsområdet vil direktør Asbjørn Børsting, DLG, komme med indlæg om afsætning af afgrøder og prisforhold, mens direktør Frederik Lotz, Arla, vil give et bud på fremtidens mælkemarked. Anne Vildemoes, Danish Crown, vil komme ind på svineproducenternes image i forhold til samfundet.
På alle møder vil der blive sat fokus på de fremtidige udfordringer og muligheder. Alle driftsgrene står med både udfordringer indenfor økonomi, men også med rigtig mange muligheder, som kan udnyttes til at styrke indtjeningen.
Møderne er gratis og åbne for alle. Svineproducenternes dag - tirsdag den 15. januar kl. 16.30 – 21.45 på SI-Centret, Rødekro. Mød Nicolai Nørgård, VSP og Anne Vildemoes, Danish Crown. Faglige indlæg v/ Udvikling og Drift og Syddansk Svinerådgivning.
Kvægproducenternes dag - torsdag den 17. januar kl. 13.00 – 16.00 i Vojens. Mød Frederik Lotz, Arla, og Susanne Clausen fra Videncentret – Kvæg. Faglige indlæg v/ Udvikling og Drift samt Syddansk Kvæg.
Planteavlernes dag - tirsdag den 22. januar 2013 kl. 13.00 – 16.00 i Vojens. Mød direktør Asbjørn Børsting, DLG og direktør Carl Aage Petersen fra Videncentret. Faglige indlæg v/ Udvikling og Drift samt planteavlsrådgivningen.
På møderne giver topfolkene fra afsætningsvirksomhederne deres bud på fremtidens afsætningsmuligheder og prisforhold. Samtidig vil topfolk fra rådgivningen give bud på de udfordringer og muligheder det giver i fremtiden for de enkelte brancher/driftsgrene samt konkret for de enkelte bedrifter.
Derudover vil der være faglige indlæg fra konsulenter om aktuelle emner i relation til de fremtidige muligheder.
Tilmelding og se mere på www.slf.dk.









































