Guldkorn til marken
Kursusdeltagerne kan blandt andet blive klogere på, hvordan jorden påvirkes af efterafgrøder
Kursusdeltagerne kan blandt andet blive klogere på, hvordan jorden påvirkes af efterafgrøder
Guldkorn til marken 2013 er overskriften på en kursusrække, der strækker sig over tre dage, og hvis første dag foregår på Centrovice i Vissenbjerg, mandag den 14. januar kl. 9-16.
Første indlæg på første kursusdag er ved specialkonsulent Bente Andersen, der under overskriften »Liv i jorden med efterafgrøder« fortæller, hvordan jorden påvirkes af efterafgrøder, og hvordan man lykkes med dem.
Efterfølgende vil Bente Andersen sammen med landmand Jesper Thorøe, der er medejer af DAVA I/S, fortælle om erfaringer med pløjefri dyrkning.
Efter frokost vil John Jensen, Agromarkets, fortælle om at lægge en strategi for risikoafdækning, og souschef Henning Jacobsen, DLG vil belyse DLG-Management som instrument.
Dagens sidste emne er »Natur skaber værdi« ved skovfoged Ulrik Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































