Ingen millioner til Ribe Biogas
Forleden delte Fødevareministeriet godt en kvart milliard kroner ud en række danske biogasanlæg. Ribe Biogas fik ikke del i pengene
Flere af de syd- og sønderjyske biogasanlæg måtte kigge langt efter støttekroner, da Fødevareministeriet forleden delte 262 millioner kroner ud til etablering og udvidelser af biogasanlæg.
Blandt dem Ribe Biogas, der nu må finde en ny strategi til at realisere en planlagt udvidelse. Det skriver P4 Esbjerg.
- Vi havde jo planlagt en investering på 20 millioner kroner. Støtten var på seks millioner, og de mangler nu, så det rykker økonomien væsentligt, siger formanden for Ribe Biogas, Erik Husted, til P4 Esbjerg.
På det næste bestyrelsesmøde vil Ribe Biogas se nærmere på mulighederne for at fortsætte projektet, hvor et ændret budget er første skridt.
Ifølge P4 Esbjerg har Biogas Tønder og Sønderjysk Biogas heller ikke fået støtte fra Fødevareministeriet, mens Brørup/Hosted Biogas har fået 41 millioner kroner.








































