Patrioter: Kreditklemme kræver mere end en bank
Ifølge formand Peter Cederfeld de Simonsen skal der politisk handling til, hvis der skal løsnes op for den økonomiske situation
Odense Congress Center lægger onsdag aften lokaler til Patriotisk Selskabs generalforsamling.
Og i sin mundtlige beretning sætter bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen blandt andet spørgsmålstegn ved, om Landbrugets Finansieringsbank er en reel håndsrækning til landbrugserhvervet.
- Der skabes ingen arbejdspladser og ingen vækst. I realiteten er finansieringsbanken mere en håndsrækning til Finansiel Stabilitet end til erhvervet. Fra politisk hold bør der arbejdes mere målrettet på at skabe tillid mellem den finansielle sektor og landbruget, lyder det fra Peter Cederfeld.
- Situationen er så fastlåst, at den ikke bare løsnes med etableringen af en ny bank. Dertil er landbrugets kreditklemme alt for alvorlig.
Peter Cederfeld peger blandt andet på de forhøjede bidragssatser.
- Det er og bliver et samfundsproblem, som kræver politisk handling, der griber dybere end et selvstændigt finansieringsinstitut.
Du kan læse meget mere om formandens beretning i Effektivt Landbrug torsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement på Effektivt Landbrug.












































