Rugs evner i kampen mod kræft skal undersøges

Erfaringer viser, at rug kan hjælpe mod prostatakræft, og nu vil man undersøge, om forskelle i kornsorterne har en betydning

Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelse går nu i gang med at undersøge, om der er forskelle i rugsorternes evne til at kurere kræftsyge. Det oplyser Videncentret for Landbrug på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at kost med masser af fuldkornsrug – i kombination med hård motion – kan holde prostatakræft i ro hos patienter med sygdommen i et tidligt stadie.

Nu vil forskerne så forsøge at finde ud af, om rugsorterne har forskellig effekt hos kræftramte.

- Vi kan bidrage med ekspertviden om, hvordan rugsorterne bedst dyrkes og vil meget gerne bidrage med udvælgelsen og videreudviklingen af de mest egnede sorter, siger landskonsulent ved Videncentret for Landbrug Morten Haastrup på centrets hjemmeside.

Læs også