Ansøgerantallet til uddannelserne på Københavns Universitet indenfor jordbrugs-, fødevare- og miljøuddannelserne er stabilt.
- Vi er meget
tilfredse.
Sådan lyder det
fra Grete Bertelsen, der er prodekan for uddannelserne på det nye fusionerede
fakultet, SCIENCE, som er en sammensmeltning af det tidligere KU-LIFE og Det
Naturvidenskabelige Fakultet, og som holder til i bygningerne i det gamle
Landbohøjskolen på Frederiksberg.
Her huser man
en stor del af de videregående uddannelser, der har relevans for landbrugs- og
fødevareerhvervet. Lige som resten af landets videregående
uddannelsesinstitutioner, så løftede man her i går også sløret for, hvordan det
ser ud med antallet af optagene for næste studieår.
Sidste år var
der markant flere, der søgte ind på jordbrugs-, fødevare- og miljøuddannelserne,
og i år er tallet på niveau med sidste år og endda med en mindre stigning på
2,6 procent i forhold til sidste år.
- Det ser
rigtig godt ud. Det der er mest imponerende, det er jordbrugsøkonomi, som
virkelig har taget et tigerspring, siger Grete Bertelsen,
Arbejde i L&F
På
jordbrugsøkonomi-uddannelsen, hvor de studerende eksempelvis opnår færdigheder
til at kunne vurdere økonomiske spørgsmål og beslutningsprocesser inden for
fødevarer, internationale forhold og udvikling, og senere måske kommer til at
arbejde inden for landbrugsrådgivningen, EU, kreditforeninger eller
Fødevareministeriet, er der i år optaget 45, hvilket er tæt på en fordobling
ind til for blot få år siden, og det højeste antal nogensinde.
- Vi har gjort
meget for at markedsføre uddannelsen, men det hænger generelt også sammen med,
at de økonomiske uddannelser ser ud til at være ret attraktive rundt omkring,
siger Grete Bertelsen.
Ny populær
uddannelse
Prodekanen kan
også glæde sig over, at der på den nye uddannelse »Husdyrvidenskab«, hvis
første årgang begyndte sidste år, atter en gang er fuldt hus. 70 studerende er
således optaget og de har alle et snit på deres studentereksamen, som er over
8,3.
Studerende på
Husdyrvidenskab lærer blandt andet om dyreetik, dyrs vækst og avl og kan for
nogles vedkommende ende med at arbejde som leder inden for moderne,
højteknologisk mælke- og kødproduktioner eller specialisere sig i økologiske
systemer. Uddannelsen stammer fra bachelor-uddannelsen »Naturressourcer«, som
man eksempelvis kan bruge til at læse videre til agronom.
- Det ser jo
også rigtig godt ud. Jeg tror, at det skyldes, at alt, der har med dyr at gøre,
det er populært. Vi ser jo også, at dyrlægeuddannelsen, der nu er flyttet til
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er meget
populær, siger Grete Bertelsen, der dog fremhæver, at man her også har gjort en
stor indsats i forhold til markedsføring over for gymnasier.
Højt snit
At læse til
dyrlæge kræver igen i år et af landets højeste gennemsnit. Nemlig 10,4. Der er
plads til i alt 175 nye studerende på dyrlægestudiet. Studiet »Naturressourcer«
eksisterer i øvrigt stadig. Her er der på trods af den nye
Husdyrvidenskab-uddannelse fortsat optaget 68, hvilket er mindre fald i forhold
til sidste år, men på niveau med de senere år.
På
biologi-bioteknologi-studiet, fødevarevidenskab, skov- og landskabsingeniør og
landskabsarkitekt-studiet kan Københavns Universitet også melde om
fremgang.
Tallet for
antallet af optagende på de forskellige uddannelser kan stadig ændre sig. Dem
der har fået afslag på et studie kan således stadig søge over mod andre
uddannelser.