Agromeks direktør fratræder
En blodprop tidligere på året får Agromek-direktør, Jan Tjørnelunde Pedersen, til at trække sig fra sin stilling med udgangen af denne måned
- Jeg havde planlagt at fratræde efter Agromek 2012, der holdes 27.-30. november. Men jeg har fremskyndet beslutningen, efter at jeg blev ramt af en blodprop tidligere på året. Selv om jeg i dag har det godt, forventer jeg ikke at kunne arbejde på fuld tid foreløbig, siger Jan Tjørnelunde Pedersen.
Han fortsætter som konsulent for udstillingen.
Fratræder også sit andet direktør-job
61-årige Jan Tjørnelunde Pedersen er også direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter. Det job fratræder han samtidig.
Jan Tjørnelunde Pedersen overtog den daglige ledelse af Agromek i 1993, og han har siden da gået forrest i arbejdet for at Agromek har fastholdt og udbygget sin position som den største landbrugsmaskinudstilling i Norden.
Agromek ejes af brancheorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danske Landbrugsmaskinfabrikanter.
Stillingen som direktør for Agromek og for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter er opslået ledig og forventes at blive besat om kort tid.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































