Naturstyrelsen har glemt at informere Folketinget om tingenes rette tilstand, inden Folketinget i 2009 vedtog den daværende regerings plan om Grøn Vækst. Både styrelsen og fødevareministeren har vildledt Folketinget, lyder anklagen fra Bæredygtigt Landbrugs direktør.
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, mener, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) vildleder Folketinget.
Det sker som reaktion på, at fødevareministeren i et skriftligt svar til Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, har afvist Bæredygtigt Landbrugs påstande om, at de seneste 20 år vandmiljøplaner ikke har haft nogen effekt, og at påstandene bygger på forkerte, faglige metoder, og at de derved rammer helt ved siden af.
Fødevareministeren forholder sig imidlertid ikke til det faktum, at de sidste to vandmiljøplaner kun har haft minimal effekt på vandmiljøet. Det siger tallene klart, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
- Allerede inden vedtagelsen af vandmiljøplan 1 overholdte danske vandløb kravene til Nitratdirektivet. Nitratdirektivet sætter en grænse for nitrat i grundvand, søer og vandløb på 50 mg nitrat pr. liter. Svarende til 11,3 mg Nitrat-N pr. liter. Det har vi på intet tidspunkt været i nærheden af de sidste 40 år, pointerer Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Andre mængder sydpå
Ifølge organisationen har man i Holland og Tyskland tilladelse til at anvende høje kvælstofmængder, så længe man ikke overskrider Nitratdirektivets grænse på 11,3 mg Nitrat – N.
- Nitratindholdet i vandløb er det, der normalt vurderes at komme fra landbrugets dræn. I vor tid er forholdet mellem total N og nitrat–N de fleste steder 100:90, men sådan har det ikke altid været.
- I 1970 var forholdet 100:50. Det vil sige halvdelen fra landbruget og halvdelen fra byerne og industrien. Deraf kan konkluderes, at det fald i totalkvælstof, der har været i de sidste 25 år, skyldes effekten af spildevandsrensningen og stop for ulovlige uledninger til vandløbene. Hvorimod bidrag fra landbruget kun er faldet ganske lidt, mener Vagn Lundsteen.
- Også fødevareministerens udtalelse om, at vore tal ikke er vægtede med vandføringsevnen, er forkert. Eftersom at nedbøren er steget fra 730 mm om året i 1987 til 770 mm om året i 2011, ville en vandføringsevnekorrektion kun medføre en endnu mindre effekt af vandmiljøplanerne. Vi bruger de rå data fra Naturstyrelsen og har valgt ikke at korrigere eller manipulere med dem. Derfor er tallene lige fra første vandmiljøplan og til i dag direkte sammenlignelige, siger Vagn Lundsteen.
Vildledning
- Vi mener derfor, at der er tale om vildledning af Folketinget fra Naturstyrelsens og Fødevareministerens side. Det ændrer ikke ved, at Naturstyrelsen har glemt at informere Folketinget om tingenes rette tilstand, inden Folketinget i 2009 vedtog den daværende regerings plan om Grøn Vækst.
Der har nemlig ikke været behov for en kvælstofreduktion, da vi alle årene har levet op til EU’s Nitratdirektiv. Endda med flere længder, mener Vagn Lundsteen.
Onsdag lykkedes det ikke at få en reaktion fra fødevareministeren på anklagerne. Effektivt Landbrug følger op på sagen i fredagsudgaven.