Det bliver dyrt

Det var ud fra et ønske om at få konstateret, om det var fra landbruget, nitraten i vandløbene kom, at mange landmænd har målt drænvandsprøver i efteråret og vinteren. Ved at måle i drænvandet kunne man måle lige ved udløbet fra den enkelte mark.

De undersøgelser, vandplanerne er bygget på, stammer fra målinger af N ude i vandløbene, fortalte kontorchef i Miljøministeriet Peter Kaarup ved tirsdagens pressemøde om drænvandsmålingerne. Og N-indholdet skal ned der - derfor er de generelle virkemidler sat i spil.

Landmænd har så i løbet af efterår og vinter målt nitratindholdet af deres dræn. 234 dræn er blevet målt tre gange. 111 højbundsarealer og 87 arealer på lavbund er målt. Det gennemsnitlige nitratindhold er målt til 7,6 mg pr. liter på højbund og 5,3 mg pr. liter på lavbund.

Specielt i Limfjordsoplandet er der målt lave koncentrationer - specielt på lavbundsjord, der alligevel er pålagt mange efterafgrøder.

- I LandboNords målinger på lavbundsarealer er gennemsnittet af N pr. liter på 3,7 mg, fortalte chefkonsulent Jens Elbæk på mødet. Og det i et år, hvor kvælstofprognosen giver mulighed for at bruge mere N, fordi der har været en øget udvaskning.

Rammer skævt
Derfor protesterer chefkonsulent for planter i LandboNord, Jens Elbæk mod restriktionerne, der rammer specielt mange lavbundsarealer, arealer han betegner som områdets kornkammer.

- Efterafgrøder og bræmmer placeres i stor stil på lavbundsjorde, hvor det bliver dyrest, og hvor udvaskningen af kvælstof er lille - så her kommer det ikke til at virke, siger han og tilføjer, at samtidig rammer restriktionerne meget skævt.

LandboNord har regnet på omkostningerne for to af deres medlemmer.

Svineproducent Lars Dam får et tab på 1.800 kroner pr. hektar. I alt 378.000 kroner pr. år. Det vil koste ham 384 kroner pr. reduceret kilo N. Mens kvægproducent Arend Beijering får et tab på 410 kroner pr. hektar i alt 62.000 kroner, og det koster 99 kroner for ham pr. kilo kvælstof, der reduceres.

Begge landmænd ligger udledningsmæssigt langt under den grænse, hvor fagfolk mener, det er interessant at reducere kvælstof. Alligevel rammes de af vandmiljøplanernes virkemidler.

Generelle krav
Kortet her på siden viser et udsnit af Limfjordsoplandet. Her kan ses hvilke efterafgrødekrav, der stilles, sammenholdt med landmændenes drænvandsmålinger. Mange af drænvandsmålingerne kan forklares med husspildevand, vand fra befæstede arealer og omlægning af kløvergræsmarker.

Det er tilfældet blandt andet hos landmand Isak Isaksen i Brønderslev, hvor to udløb i samme drænbrønd giver en forskel på 6 mg N pr. liter. Det ene dræn er udelukkende fra marken, det andet får også tilført husspildevand.

Det får miljøchef Anna Birgitte Thing, LandboNord, til at konkludere, at det er meget vigtigt med målrettede tiltag, hvor koncentrationerne er og ikke blot generelle virkemidler, der ikke virker, men er meget omkostningstunge.