Konsulenter og landmænd river sig selv i håret over det nye digitale ansøgningssystem, Tast Selv-service, som skal bruges til at søge arealstøtte for 2012.
I den offentlige sektor rimer effektivisering på digitalisering.
I gennem de sidste år har der således inden for stort set alle områder været massiv fokus på at flytte borgerne fra analog betjening til digital selvbetjening. I landbruget er landmændene og deres konsulenter heller ikke gået ram forbi.
I efteråret sidste år skulle sprøjtejournalerne blandt andet til at indberettes elektronisk, og senest har NaturErhvervstyrelsen 1. februar skudt ansøgningsrunden for arealstøtte for 2012 gang i det nye ansøgningssystem, Tast Selv-service.
Og måske af erfaringen fra tidligere digitaliseringer i det offentlige, der ikke er gået smertefrit, så var NaturErhvervstyrelsen allerede på dagen, hvor systemet for alvor blev sat i drift, ude at advare om, at der måtte forventes børnesygdomme, når systemet kom i brug.
- Vi var opmærksomme på, at der ville være nogle børnesygdomme og kritiske fejl, som først var mulige at identificere efter, at systemet var startet op. De fejl der er fundet, er vi i god gænge med at få ryddet op i og få rettet, siger Ole Heinager, der er ressourcedirektør i NaturErhvervstyrelsen.
Dybt frustrerende
At man var ude at advare på forhånd mod, at der ville opleves fejl i systemet, har dog ikke mildnet planteavlskonsulenter og landmænd. Hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne oplever planteavlschef, Claus Nørgaard, det i øjeblikket som dybt frustrerende at gå på arbejde.
Her hober ansøgningerne sig nemlig op på grund af det langsomme system, og han forudser allerede nu, at der kan opstå store problemer med at nå alle ansøgninger inden fristen 24. april.
- Vi river os i håret. Når man møder på arbejde, og tror man skal nå tre ansøgninger, så ender det med, at man mangler tre ansøgninger ekstra, når man går hjem, siger Claus Nørgaard.
Han fortæller, at han eksempelvis i mandags skulle lave en ansøgning for en kunde, der blot havde 12 hektar. I det gamle system, som han understreger langt fra heller kørte optimalt, der tog det normalt 30 minutter. I mandags tog det planteavlschefen halvanden time at komme igennem den beskedne ansøgning.
- Derudover så er der en lang række ting i systemet, der gør, at man ikke kan få lavet tingene færdigt. Det er dybt frustrerende, og det er også stærkt fordyrende for vores kunder. Der er jo kun dem til at betale, når vi sidder at venter på, at systemet virker, siger Claus Nørgaard, der fortæller, at det hænder, at man bliver smidt helt ud af systemet, når man sidder midt i en ansøgning.
- Det er en gåde for mig, at man overhovedet har sendt sådan noget her ud. Det virker som om, at det ikke er testet før nu, siger han.
Skal være hurtigere
Ifølge Ole Heinager er NaturErhvervstyrelsen i en god dialog med landbrugets organisationer om at få løst problemerne.
Samtidig arbejder man på at få gjort systemet hurtigere, så brugerne eksempelvis ikke skal side i flere minutter og vente på, at systemet får lavet sin kontrol af, at alt man har indtastet i skemaerne er korrekt. På dette punkt er der nemlig i dag visse problemer med hastigheden.
- Vi tager den kritik, som nogen af vores kunder har rejst, meget alvorligt. Det er klart, at vi skal arbejde for at få forbedret systemet, så brugerne ikke skal sidde derude og spilde deres tid. Det er vi i fuld gang med at få løst nu, siger Ole Heinager.
Han fortæller dog, at der godt kan gå et par dage fra, at en fejl er fundet, til den er blevet rettet. I et sådan system skal man nemlig hver gang, at en fejl skal rettes ind for at lave noget ny udvikling, og man skal have testet det inden, således at der ikke opstår nye fejl, som følge af den nye udvikling.
Er et helt nyt system
- Men man skal også huske, at det er et helt nyt system. En del af den frustration, der opstår, er også fordi, at man ikke kender systemet. Vi har for eksempel indført mange flere valideringer i det nye system, som ikke var i det gamle. Det betyder, at man skal taste mere præcist for at få sin ansøgning igennem systemet, siger Ole Heinager.
Han forklarer, at det af brugere kan blive oplevet som en fejl, men i virkeligheden er det en hjælp, da ansøgningerne bliver mere fejlfrie.
- Så slipper vi nemlig for senere at sende brev ud til konsulenterne og landmanden bagefter, for at få de præcise oplysninger, forklarer han.