Foderroer får en renæssance

Poul Henrik Jensen i Hørby ved Sæby har mange års erfaring i dyrkning og fodring med roer. Der har været roer på bedriften i den tid, han har haft den. Det er til gengæld kun tredje år, at nogle af roerne samensileres. Den nordjyske mælkeproducent fodrer med roer samensileret med majs i sommerfoderplanen fra april til september. I resten af året fordres med friske roer.

I de seneste år har gennemsnitsudbyttet i grovfoder – græs, majs og roer – ligget mellem 10.000 og 10.300 foderenheder pr. hektar.

Det blev oplyst på LandboNords roe-dag forleden, hvor omkring 55 landmænd hørte om roedyrkning og samensilering.

Stigende kornpris
Der er en stor udvikling i dyrkning af energiafgrøder, og hvis den produktion fortsætter med at vokse, som vi ser det i for eksempel Tyskland, så vil kornprisen også stige på sigt. Det vurderer Erling Mikkelsen, kvægrådgiver i LandboNord.

- Det gør det mere interessant at dyrke afgrøder, der giver høje udbytter, og derfor tror jeg, at roer får en renæssance. Hvis antagelserne om konkurrence fra flere energiafgrøder holder stik, kan det blive interessant at dyrke roer til foder, siger han.

Poul Henrik Jensen, der har 210 køer og driver 140 hektar, heraf 20 til 25 hektar med roer, har sået Magnum-roerne den 20. april. Han prioriterer roesåningen højest, derefter majs og så kommer kornet til sidst.

Roer efter majs
Ifølge Poul Henrik Jensen klarer roer sig bedst i et godt sædskifte. Han vil helst have majs efter græs, så kan han få ryddet op i majsen, hvorefter der sås roer.

- Vi skal også tilbage til at have majs rundt i sædskiftet. Vi kan se, at majsafgrøderne bliver bedre efter kløvergræs, tilføjer han.

Den nordjyske mælkeproducent tilstræber et sædskifte, hvor græsset ligger i to til tre år, derefter kommer et år med majs, et år med foderroer og to år med majs, hvorefter der igen kommer græs.

- Der er flere gode ting ved sædskifte, og hvis man har plads til det, er det alle tiders, supplerer planteavlskonsulent Birthe Baggesen og peger på fosforforsyningen samt, at det er billigere at rydde op i rodukrudtet, hvis der er græs og korn i rotationen.

Fornuftig forårspløjning
Poul Henrik Jensen mener, at det generelt er fornuftigt at pløje græs ned i foråret for at udnytte eftervirkningen bedst muligt og undgå tab af kvælstof.

- Her er der stor kvælstofvirkning. Der er mere »strøm« tilbage, vurderer han ved en roemark dyrket andet år efter græs.