Umiddelbart mærker dansk landbrug ikke meget til EU’s redningsplan, vurderer erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug.
Landmændene kommer ikke umiddelbart til at mærke meget til konsekvenserne af den enorme EU-redningsplan, som de europæiske ledere i går nat forhandlede i hus.
Erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, Klaus Kaiser, vurderer, at eurotopmødet - i det omfang, det overhovedet vil påvirke dansk landbrug - primært vil få en effekt på renterne og den finansielle sektors stabilitet. Ingen af delene ser imidlertid ud til at blive påvirket nævneværdigt på kort sigt, vurderer Klaus Kaiser.
- Eurotopmødets beslutninger var i vidt omfang allerede foruddiskonteret i renterne. Man kunne dog forestille sig, at den danske krone nu i lidt mindre grad, end vi har set på det seneste, vil blive brugt som en flugtvaluta, siger Klaus Kaiser.
Han gør dog opmærksom på, at risikoen for fortsat uro stadig er til stede, da selve årsagen til gældskrisen ikke er løst. Det vil tage flere år at opnå holdbare offentlige finanser, og redningspakken køber i virkeligheden blot tid til de nødvendige reformer. Hvis ikke de store finansielle og økonomiske problemer bliver løst, kan det give en større effekt end forudset for dansk landbrug.
Kapitalkrav
I redningsplanen ligger også, at de største og vigtigste europæiske banker skal have frisk kapital, hvis deres kernekapital ikke er på mindst 9 pct.
De fire danske banker, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit, har i den forbindelse fået testet deres kapital af den europæiske banktilsynsmyndighed European Banking Authority, EBA.
Af dem er det - ifølge nyhedstjenesten Ritzau - kun Nykredit, som har problemer med at komme over det nye minimumkrav. Ifølge Ritzau mangler Nykredit cirka 350 mio. kr.
Klaus Kaiser forventer ikke, at Nykredit alene på den baggrund vil være nødsaget til at give bidragssatser og rentemarginaler et yderligere nøk opad over for landmændene.
- Det er ikke min forventning, eftersom Nykredit er en stor, solid koncern, der formentlig ikke vil have funding-vanskeligheder, hvis den skulle ud på markedet for at skaffe frisk kapital. Dertil kommer, at hele det danske realkreditsystem har vist sig stærkt under kriseforløbet, siger Klaus Kaiser.
Heller ikke Finanstilsynet er bekymret for, at Nykredit hæver bidragssatserne. Ifølge Ritzau forventer det statslige tilsyn, at Nykredit i stedet vil kunne hente pengene hjem ved at holde igen med at betale udbytte.