Svineproducenternes egenkapital er truet efter flere år med dårlig indtjening. Der er ikke den store modstandskraft tilbage, vurderer seniorrådgiver.
Når hundredvis af svineproducenter tirsdag og onsdag i næste uge sætter hinanden stævne til Svinekongressen, vil den underliggende dagsorden for mange være, hvordan sektoren får kæmpet sig ud af den hårdt pressede økonomiske situation, den befinder sig i.
Det er især svære lånebetingelser og usikkerhed skabt af 2013-problematikken, der lægger en betydelig bremse på svinesektorens udvikling i disse år, vurderer seniorrådgiver i rådgivningsselskabet Patriotisk Selskab, Karsten Hansen.
- Nogle svineproducenter kom ud af 2010 med et positivt resultat, men det er blot gået til at fylde i de huller, som de foregående tre års underskud har skabt. Derfor giver 2013-problematikken store udfordringer for mange, samtidig med, at dem, der allerede er 2013-klar, ikke har mange projekter i støbeskeen, vurderer Karsten Hansen.
Ved at gøre sig klar
- Den dårlige indtjening i de senere år er gået hårdt ud over svineproducenternes egenkapital, og de har efterhånden ikke den store modstandskraft tilbage. Derfor er der en hel del svineproducenter, der ikke får lov af banken til at udvikle bedriften, og den dårlige høst i år har formentlig blot gjort situationen endnu sværere.
De få svineproducenter, der har en høj effektivitet, friværdi i ejendommen og kan belåne nyværdi med 60 procent, er dog formentlig allerede i gang med at gøre sig 2013-klar, vurderer Karsten Hansen.
- De stærkeste af producenterne er klar til som minimum at fastholde deres produktion og gøre sig klar til 2013. Flere er også interesserede i at købe jord, og hvis jorden ligger perfekt i forhold til bedriften, bliver den også købt, understreger Karsten Hansen.
Ingen impulsive køb
Ligger jorden eller ejendommen til gengæld lidt længere væk fra ejendommen, tænker mange, at der nok byder sig noget andet og mere interessant senere, tilføjer seniorrådgiveren.
- Vi oplever ikke nogen impulsive købshandlinger. Det hænger formentlig også sammen med, at der ikke er nogen, der ved, om vi har set bunden i ejendomspriserne, siger Karsten Hansen.
Så længe 2013-problematikken trænger sig på og indtjeningen er så dårlig i svinesektoren, vil udviklingen foregå i en langsom takt, vurderer han.
Fordrer lav kornpris
- Der er mulighed for, at vi til næste år kommer til at se lavere kornpriser og højere svinepriser, og det vil hjælpe svineproducenternes økonomi. Men hvis Landbrug & Fødevarers prognose om en gennemsnitlig notering i 2012 på 10,50 kroner inklusiv efterbetaling holder stik, må kornprisen ikke komme over 100 kroner, hvis der skal være økonomi i det. Men i så fald kan planteavlerne ikke tjene penge, så det bider sig selv i halen for erhvervet. Derfor er det nødvendigt med både et løft i svinenoteringen og i kornpriserne, understreger Karsten Hansen.