I begyndelsen af sommeren lancerede de konservatives formand, Lars Barfoed, en naturplan.

Planens mål er, at 100.000 hektar skal i 2020 yderligere være udlagt til vild natur og ekstensivt landbrug og naturområder, og man vil blandt andet opkøbe naturområder, hvor landbrugsproduktion dårligt kan betale sig.

Det hele skal finansieres ved, at de konservative vil have lavet en omlægning af den direkte landbrugsstøtte fra EU, så naturdelen når op på 10 pct. af den samlede landbrugsstøtte, hvilket er ca. 750 mio. kr. For nogle konventionelle bedrifter vil det betyde et fald i den traditionelle hektarstøtte, men dog stadig kun en lille del af den samlede landbrugsstøtte på ca. 7,5 mia. kr. årligt.

Forslaget vakte en del kritik fra regeringspartneren Venstre, hvor fødevareminister Henrik Høegh fortalte, at EU-reglerne for at bruge landbrugsstøtte til naturformål skal moderniseres, før de Konservatives forslag kan realiseres. Fra Landbrug & Fødevarer lød det fra formand Niels Jørgen Pedersen, at i forhandlingerne om den fremtidige landbrugsstøtte har Danmark for længst spillet offensivt ind på målrettet at øge natur-, miljø-, og økologiindsatsen.

Fra Danske Svineproducenter blev det konservative forslag kaldt decideret erhvervsfjendtligt.

Preller af
Kritikken har dog prellet af på de konservative. Partiets fødevareordfører, Tage Leegaard, kan i hvert fald ikke genkende, at den konservative plan har været udsat for kritik og fortæller, at den i den grad stadig er en konservativ mærkesag. Også efter folketingsvalget er overstået 15. september.

- Det er klart, at vi synes, at vi skal have en god landbrugsproduktion i Danmark. Men vi har også et krav om, at der bliver mere natur i Danmark, siger Tage Leegaard, der heller ikke mener, at befolkningens krav kan siddes overhørigt.

- Vi møder jo et massivt krav fra befolkningen, som gerne vil have mere økologi og natur.

Giv dem nogle penge
Han synes, at det er logisk at sige, at det er landbruget, som er dem, der skal forvalte den mere natur, som de konservative gerne vil have.

- Og hvordan skal vi få landbruget til det? Jamen, vi skal give landbruget nogle penge for at passe på vores natur. Det er faktisk det, som er humlen i konservativ natur- og landbrugspolitik. Landmanden skal have penge for at slå græsset på den rigtige tid og kompenseres for tabt udbytte. Naturpleje kan blive en driftsgren, siger Tage Leegaard.

Han fortæller, at de konservative gerne vil købe mere natur, præcis som der bliver købt mælk, kød og energi af landmændene.

Pres på EU-støtten
At omlægge 10 procent af den direkte EU-støtte til landbruget og i stedet give den til naturpleje er ifølge Tage Leegaard også noget, som vil kunne bibeholde den danske andel af EU's landbrugsstøtte, der i øjeblikket er ved at blive revurderet i forbindelse med udarbejdelsen af EU's fremtidige landbrugspolitik.

- Jeg kan på en eller måde godt forstå dem, der siger, at de ikke vil af med 10 procent af deres hektarstøtte. Men jeg tror, at alternativet er, at hvis vi ikke gør det her, så kommer der færre penge hjem til Danmark fra EU, siger Tage Leegard, der samtidig mener, at forslagene i den konservative naturplan også kan benyttes for en lille del af vandplanerne, hvor noget jord skal udtages af drift.

- Her vil der være nogle overlap, som vi også kan udnytte, lyder det fra Tage Leegaard.

Den tidligere mælkeproducent Tage Leegaard og nuværende fødevareordfører hos de konservative er i stor risiko for at ryge ud af Folketinget.

De konservative står nemlig i øjeblikket til at miste et mandat i Nordjylland, hvor partiet ved valget i 2007 fik tre mandater. Udenrigsminister Lene Espersen er opstillet i den nordjyske kreds, og hun synes sikker på valg.

Tage Leegaard kæmper derfor nu om det sidste mandat med de resterende seks nordjyske konservative kandidater.

- Vi er nogle stykker, der kæmper om at blive nummer to, men jeg fornemmer, at der er en stor lokal opbakning til mig. Jeg har en god fornemmelse for, at jeg også er på Christiansborg efter valget, siger Tage Leegaard, der blev valgt til Folketinget i 2007.

Ved samme valg i 2007 fik de konservative 10,4 procent af stemmerne. Ifølge en måling fra Megafon fra i onsdags stod de til at få 4,7 procent denne gang.