Udsigten fra Nils Nielsens ejendom Nejsig i Hellum ved Hjallerup udover en grøn ådal er helt i særklasse en eftermiddag i august, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Her går hans 50 Blonde d’Aquitaine kødkvæg og græsser på ejendommens i alt 30 hektar.

Men bag det idylliske billede gemmer der sig usikkerhed og irritation. Omkring 14 hektar ud af de 30 er nemlig MVJ arealer og delvist Paragraf III arealer, som Nils Nielsen får støtte til.

Det kan blive en dyr fornøjelse at få støtte til sådanne arealer. Det oplevede han for et par år siden, da tre hektar af arealet blev underkendt som støtteberettiget, fordi der blandt andet var for mange lysesiv.

Det kostede ham omkring 30.000 kroner i træk i støtten.

- Og det er altså ikke nogen guldgrube at have ammekøer, siger han og tilføjer, at det er hektarstøtten, der får bedriften til at løbe rundt.

Nu har han taget de tre hektar helt ud af ansøgningen, fordi han ikke vil risikere at få træk i støtten igen.

- Det er et hårdt og træls system at blive trukket igennem, siger han.

Et spil i lotteriet
Nils Nielsen kender godt kravene til naturarealerne, og derfor havde han også sørget for at få slået markerne, som han gør hvert år. Men eftersom arealerne er meget lave, så er der tidspunkter, hvor det ikke kan lade sig gøre at køre der.

- Det er et lotterispil hvert år. Hvis det bliver et vådt år, og der kommer kontrol, så er man bare på den, og man kan ikke vide, hvordan sæsonen bliver, når man søger støtten, siger landmanden, der mener, at myndighederne har et meget nidkært syn på reglerne, når de forlanger, at arealet skal være i orden på alle tider af året.

- Det kan svinge meget, og det kan virkelig skræmme folk ud af ordningen. Risikoen er for stor ved at lave naturpleje og gevinsten er for lille, siger deltidslandmanden.

Han påpeger, at bliver arealerne ikke slået og afgræsset, så gror de til, og i hans tilfælde vil ådalen ikke længere kunne fungere som det miljøvenlige nitratfilter, det er for de omkringliggende marker.

- Man synes, man gør noget godt, og så ender man med at få en bøde. Det vender helt forkert, siger han.

Livet på landet forsvinder
Hos udvalget Danske Deltidslandmænd i Landbrug & Fødevarer er man også bekymret for det pres, reglerne lægger på landmændene, og de får mange henvendelser fra deltidslandmænd, der er kommet i problemer.

- Først laver man alt arbejdet, og så får man en bøde, fordi man har prøvet at pleje noget natur til fordel for samfundet. Så synes man ikke, det er sjovt længere, siger formand Niels Pedersen Qvist, der frygter, at mange landmænd simpelthen vil opgive naturplejeprojekterne.

Tallene for antallet af registrerede fårebesætninger vidner om, at frygten er velbegrundet. Formanden oplyser, at der er langt færre end 100.000 får tilbage i Danmark mod tidligere omkring en million.

- Man kan frygte, at antallet af kødkvæg går samme vej. Det hænger jo slet ikke sammen med de ambitioner, der er om at få mere liv på landet, blandt andet i Udkantsdanmark, siger han.

Han ryster på hovedet af, at syv lysesiv for meget på en eng eller et vådt område i et vådt år kan vælte hele læsset.

- Lysesivene forsvinder jo ikke, bare fordi EU har lavet en regel om det, siger han og tilføjer, at naturpleje uden støtte bare ikke kan lade sig gøre.

Tilskudsordningen skal ændres
Derfor foreslår Danske Deltidslandmænd, at støttekronerne til naturpleje skal ligge i en anden ordning, hvor kødkvægs- og fåreavlere samt hesteejere ikke risikerer at komme i karambolage med krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det, der arbejdes med lige nu, er, hvor midlerne så skal komme fra.

Desuden skal der være nogle bagatelgrænser, mener formanden.

- Alle kan og skal fortsat kunne udsættes for kontrol, men vi skal erkende, at hvis en deltidslandmand har en mindre besætning, så er det ikke nødvendigt, at han skal igennem alle regulativer, siger formanden.

Godt at komme hjem i stalden
Hos Nils Nielsen i Hellum ved Hjallerup, der som hovederhverv er maskiningeniør, fylder problemerne med støtte til afgræsning heldigvis ikke det hele.

- Jeg sidder ned og snakker hele dagen, og så er det altså godt at komme hjem og arbejde med dyrene og stalden. Det er en god kontrast til min hverdag, og her kan jeg stresse af, siger deltidslandmanden, der også udstiller sine dyr på dyrskuer, når der er tid til det.

Han glæder sig også over, at der er så stor interesse for Blonde-kødet, at det bidrager godt til økonomien i dyreholdet. Kødet sælges i kvarte dyr og udskæringer, og sidste år solgte han 12 hele dyr. I år er der indtil nu solgt 10 dyr.

Dyrene bliver slagtet på Hjallerup Slagterhus, hvor kunderne også henter dem.

- Heldigvis. For så undgår jeg at skulle overholde alle de krav, regler og godkendelser, der skal til, for at man må håndtere fødevarer i for eksempel en gårdbutik, siger Nils Nielsen, der har nok at gøre med at holde lysesivene væk nede i engen.