Afgrødeplan for Lindeskovgård
Høsten bevirker ikke ændringer for planlagt afgrødevalg på planteavlsbedriften Lindeskovgård ved Højby.
2011-høsten fra 130 hektar hos Claus Kjærgaard Andersen på Lindeskovgård ved Højby er fordelt med 40 hektar vinterhvede og tilsvarende 40 hektar med vårbyg. Vinterraps dækker 20 hektar og af frøgræs er der 20 hektar med rajgræs plus 10 hektar med rødsvingel.
Det er en forholdsmæssig traditionel fordeling, som der er flere årsager til. Før 2007 var der også sukkerroer med i sædskiftet, men de blev så udskiftet med vinterraps, som dyrkes, så der kan holdes fem år pause i sædskiftet.
Lagerfaciliteterne har imidlertid indflydelse på kornarealet, da der er plads til udbytter fra 80-90 hektar på planlager.
- Frøhøsten kommer i maskinhuset på planlager, hvor maskinerne til gengæld må blive luftet på gårdspladsen en periode. Vinterrapsen bliver så leveret direkte efter høst, så lagerregnskabet går op, nævner Claus Kjærgaard Andersen og tilføjer, at den tidsmæssige spredning for mejetærskningen naturligvis også er en fordel.
Fokus på fremavl
På Lindeskovgård er der driftsmæssigt grundlag for at have fokus på fremavl for alle afgrøder, som så medvirker til, at afgrødevalget ligger rimeligt fast.
- Korn er til fremavl til DLG, hvor vinterhveden nu gennem fire år har været Frument, og bestemt af, hvad DLG lægger vægt på til deres sortiment. Et mindre udbytte ved en anden års hvedemark, som indgår i sædskiftet, kan eventuelt kompenseres med avlertillæg, bemærker Claus Kjærgaaard Andersen.
Selv om Quench efterhånden er en gammel vårbygsort, er den aktuel i årets markafgrøder for første gang på Lindeskovgård. Formodentlig betinget af behov for at dække efterspørgslen.
- I modsætning til vinterhvede, der også dyrkes som anden års hvede, så er der ellers ikke så stor betænkelighed ved at skifte sorter i vårbyg, mener fremavlslandmanden.
Ikke frøudbytter som i kystegnene
- Frøavlen er som regel basisfrø til DLF-Trifolium, og det er en passende kompensation for slutresultatet, når der ikke kan høstes tilsvarende udbytte, som det sker i arealer nærmere kysten, mener Claus Kjærgaard Andersen.
Det gælder især for almindelig rajgræs, mens rødsvingel er en stabil afgrøde, der aldrig går helt galt. Rajgræs er sorten Taya, som derfor også er valget til efterafgrøde på gården, så der ikke tilføres andre sorter til forringelse af mulighederne for dyrkning af basisfrø.
Rødsvingel er med sorten Gondolin, som er høstet med et råvareudbytte mellem 1500 og 1700 kg pr. hektar.
For vinterrapsens vedkommende er arealet delt ligeligt mellem to sorter, hybridsorten Visby og linjesorten Lioness. Til næste sæson vil der her inden længe der blive sået en ny sort med de velkendte hybridegenskaber ved navn Sherpa til DLF-Trifolium.
Muligheden for produktion af specialafgrøder har været overvejet, men er fravalgt, da håndteringen efter høst og lagringen ikke er ideel for specialafgrøder. I stedet bliver ekstra tid på andre tider af året anvendt af Claus Kjærgaard Andersen til udnyttelse af en oprindelig uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker.
Efterafgrøde forårsudlagt
Rotationen for afgrøderne er i rækkefølgen vårbyg med udlæg, frøgræsser, vinterraps, hvede og hvede.
Claus Kjærgaard Andersen vil som det praktiske foretrække at lægge efterafgrøder ud i foråret, men ellers vil alternativet være såning af olieræddike. Nu til efteråret vil det som nævnt være med Taya rajgræs.
Den nye udfordring for fastholdelse af markernes renhed til fremavlsproduktionen er reglerne for jordbehandling samt efterafgrøder.
- Der er hele tiden nyt at forholde sig til, og der skal holdes styr på datoerne, som er uvante og forekommer undrende med korte tidsforskelle afhængig af såtid og afgrøder.
- Der gælder en 1. november ved vores JB 5-6 jord, som er tiden for vinterpløjning uden forudgående harvning efter høst forud for en forårssået afgrøde. Til gengæld må arealer med efterafgrøder jordbehandles før etablering og igen efter den 20. oktober, konstaterer Claus Kjærgaard Andersen, Lindeskovgård.








































