Landsskue i fremgang

På torsdag går det løs i Herning med Landsskuet, der i år kan melde om fremgang i antallet af dyr.

Når Landsskuet i Herning på torsdag slår dørene op, vil det være et landsskue med flere dyr end sidste år. Over 1200 kreaturer er i år tilmeldt skuet, der også af arrangørerne kaldes Nordeuropas største dyreudstilling.

Helt præcist vil 1206 af landets bedste kreaturer være samlet. Dertil kommer 310 heste og 227 får og geder. Også på dyrskuepladsen samt i hal Q bliver der nok at se på med over 300 forskellige udstillere.

Blandt nyhederne i år bliver der budt på en europæisk konkurrence for markrobotter, der ventes at tiltrække studerende fra hele Europa, der vil dyste på robotter i majsmark.

Landsskuet finder sted i dagene torsdag den 30. juni til og med lørdag den 2. juli.

En rigtig vinderko. Sådan kan den røde RDM-ko nr. 25107-01387 ganske enkelt betegnes. For den gjorde rent bord i forbindelse med LRØ Dyrskuet i Horsens, hvor den både var med i den bedste RDM-besætning og samtidig blev kåret som bedste yngre RDM-ko.

Da konkurrencen om skuet bedste ko på tværs af racerne skulle afgøres var den røde ko fra Hans Henrik Christensen, Horsens, med igen og kunne herefter smykke sig med titlen som skuets bedste ko overhovedet.

Læs også