Politikerne bruger statistik fra en meget kort, ekstrem konjunkturperiode til at lukke ordningen for statsgaranterede lån, som siden 1960’erne har været en mulighed for førstegangsetablerede yngre jordbrugere.

Det mener finansrådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, Arne Westergaard. Han frygter, at politikerne er ved at tage en beslutning på et forkert grundlag.

- Fødevareministeren begrunder sit forslag om lukning med, at YJ-ordningen ikke er selvfinansierende. Men han har mig bekendt ikke fortalt, om der mangler 2, 10 eller 100 millioner kroner. Jeg kender ikke de konkrete beregninger, der ligger til grund for beslutningen, men jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være tale om et stort beløb, i og med at risikopræmien »kun« stiger til 3,55 procent, siger Arne Westergaard.

De seneste år har der været færre og færre ansøgninger i YJ-ordningen, og i 2010 var antallet faldet til 44. Heraf udgjorde familiehandler størstedelen. I 80’erne søgte 800 landmænd årligt om YJ-lån.

Ekstrem situation
Hertil siger Arne Westergaard:

- Man skal være opmærksom på, at forhistorien til de 44 ansøgninger er en situation, som vi aldrig har været i før. I årene op til 2008, da det gik godt, var der ikke mange YJ-ansøgninger, fordi bankerne ikke krævede dem i stor stil. Og i 2009 og første halvdel af 2010 var antallet af ansøgninger lavt, fordi bankerne nærmest helt undlod at tage flere landbrugslån ind på bogen. Derved gik ejendomshandlen i stå. 

- Så det kan godt ske, at tabene i ordningen lige nu er så store, at ordningen ikke er selvfinansierende. Men man skal se på det over en lang årrække. Hvis politikerne kun kigger på perioden 2008 til 2010, så bruger de et kort, ekstremt konjunkturfald som grundlag for deres beslutning, og det er ikke dokumentation nok for at lukke ordningen, siger Arne Westergaard.

Nye ansøgninger på vej
I stedet bør politikerne på Christiansborg se tiden an et års tid eller to, før de tager stilling til, hvad der skal ske med ordningen, mener Arne Westergaard. Han peger på, at handlen med ejendomme er stigende.

- I sidste halvår af 2010 er handlen med ejendomme begyndt igen. Det skyldes, at bankerne er begyndt at tage nogle tab på nødlidende ejendomme, og det trykker prisen på andre ejendomme også, hvilket giver mulighed for, at unge mennesker kan komme ind i erhvervet, siger Arne Westergaard.

Ifølge finansrådgiveren er der alene i Jysk Landbrugsrådgivning, der rådgiver 10 procent af landmændene i Danmark, udsigt til 40 nye YJ-ansøgninger det næste år.

- Mit bedste bud er, at antallet af ansøgninger om YJ-lån kommer op i et højere leje fra nu af. Der er mange ældre landmænd, der skal til at sælge, og det øger muligheden for, at unge mennesker kan køres i stilling til at overtage et landbrug, siger Arne Westergaard.

Afgørende
På denne baggrund mener finansrådgiveren, at det ville være en katastrofe at lukke ordningen helt.

- For de unge landmænd har YJ-lån været en afgørende mulighed for at komme i gang. Vækstkautionen er langt fra at være et reelt alternativ. I stedet kunne man overveje, som LandboUngdom har foreslået, at ændre den nuværende model, så præmiesatsen til staten reguleres fremadrettet for alle, der er i ordningen, i stedet for som nu, hvor den kun reguleres for nye ansøgere, siger Arne Westergaard, og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om loven giver mulighed for det. I hvert fald kan det ikke passe, at politikerne økonomisk støtter andre ordninger og brancher med mange millioner kroner samtidig med, at de vil lukke en god og meningsfyldt ordning, der fremtidssikrer erhvervet, og som før har hvilet i sig selv.