Kontra-lov sår splid mellem øko- og konventionelle landmænd

Økologernes lempeligere krav til gylleudbringning skaber splid, mener Vestjysk Landboforening.

Effekten af den netop vedtaget og meget omstridte lov om husdyr trækker nye tunge traktorspor i landbruget.

Fredagens kontramelding fra Miljøstyrelsen om, at økologiske landbrug de næste fire år undtages fra kravet om, at gylle skal direkte i jorden på græsmarker og bar jord i forårsperioden sætter nemlig splid mellem økolandmænd og de konventionelle, mener formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

- Det er den samme gylle, der nu skal behandles forskelligt. Det er et skidt signal, og det skaber konflikter mellem kolleger. Det har vi ikke brug for i landbruget, lyder det fra ham til vjl.dk.

De konventionelle landmænd er allerede nu pålagt at nedfælde flydende gylle direkte i jorden - eller at tilsætte svovl, hvis gyllen skal kunne bringes ud med slange.

- Det er simpelthen skræmmende, at politikerne skal sætte splid mellem kolleger i landbruget. Det er den samme gylle. Dette er helt igennem en politisk og ikke en fornuftig beslutning, siger Søren Christensen.

Fælles vilkår
I stedet foreslår formanden, at landmænd får samme vilkår at bringe gylle ud på markerne.

- Frem for at gøre forskel, bør alle have en chance for at køre gylle ud på samme måde i perioden frem til første april, mens temperaturen og ammoniakfordampningen endnu er lav, pointerer Søren Christensen og tilføjer, at landmændene først derefter skulle nedfælde gyllen.

Kimet ned
Hos Vestjysk Landforening mærker konsulenterne også effekten af den nye lov.

- Jeg haft de første vrede landmænd i røret. De er rødglødende og aldeles uforstående overfor, hvorfor der gøres forskel på den samme gylle. Derfor har landmændene også svært ved at acceptere denne lovændring, siger planteavlskonsulent Karsten Simonsen til vjl.dk.

Gylle må fortsat udbringes med slanger på marker med hvede, rug, vinterbyg og frøgræs, mens bar jord og fodergræs kræver nedfældning med specialudstyr.

Ro på

Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, forstår ikke, hvad de konventionelle landmænd, der giver udtryk for utilfredshed med de lempeligere gylleregler for økologerne, vil have ud af det.

Han fortæller, at Økologisk Landsforening selv var lige lovlig sent ude i arbejdet på at få undtaget økologerne fra kravet om nedfældning af gylle i græsmarker. Foreningen blev først opmærksom på problemet i december, og henvendte sig herefter til Miljøstyrelsen, som henviste til forligspartierne bag husdyrloven. Dem lykkedes det at få til at forstå, at hvis kravet var blevet fastholdt, ville det betyde, at økologerne skulle gøre skade på deres kløvergræsmarker, som er hele omdrejningspunktet i et økologisk sædskifte.

- Det er jo først, da vi tager problemstillingen op i december - alt for sent, det erkender jeg - hvor vi kommer med den faglige dokumentation, der helt klart viser, at vi har et stort problem, at der bliver reageret fra dem, der nu er sure, skuffet over irriteret over vores fritagelse, siger Evald Vestergaard.

Var ved at ødelægge det
Han fortæller, at dem, der nu har råbt op, at de er utilfredse, faktisk var ved at ødelægge det hele for økologerne i ellevte time, og han beder om at huske på, at økologerne ikke har mulighed for at lave gylleforsuring ved hjælp af teknologi. Ved brug af denne metode dispenseres konventionelle fra nedfældningskravet. Økologerne kan ikke anvende forsuringsteknikken, da svovlsyre ikke er tilladt i økologisk produktion.

Evald Vestergaard mener i øvrigt også, at de utilfredse konventionelle landmænd selv har haft masser af muligheder for at få ændret på reglerne, og han forstår ikke, hvorfor der ikke var nogen af de folk i landbruget, der for over et år siden forhandlede sig frem til, at gyllenedfældning ikke var nødvendig for frøgræs, ikke har tænkt på sine kolleger. Siden da har ingen, ifølge Evald Vestergaard, reageret på de nye krav over for politikerne, før økologerne i december tog sagen op.

- Jeg synes, at de burde kigge indad i deres eget system. Så ville de opdage, at der er nogle, der har arbejdet på en fritagelse for længe siden, som har fået det, men som ikke har snakket sammen med resten af sit erhverv. Jeg forstå ikke, at de først kommer her, når klokken er langt over 12, siger Evald Vestergaard

Læs også