- Det går udmærket for min halm. Kvaliteten er god. Især når det skal bruges til fyring, siger Carsten Høegh, landmand og halmleverandør fra Gammeleje, der ligger på det nordvestlige Lolland, nord for Nakskov.

Han hentyder til, at det ikke gør noget, at halmen har været lidt vådere end normalt, da det jo så bare brænder bedre på kraftværkerne.

Normalt presser Carsten Høegh, der også er formand for Halmleverandørforeningen på de Østlige Øer, 2.500 ton halm hvert år. I år havde han dog angiveligt sat sine priser lidt for højt i halmlicitationen, og han har derfor ikke kontrakt på så meget halm som normalt.

Fornuftigt udbytte
- At jeg ligger på Nordvestlolland gør nok hele forskellen. Kommer man for eksempel til Sydlolland, så ser det helt anderledes ud. De havde en del udvintring i vintersæden, og det har jeg ikke haft noget videre af, og det gør, at jeg har fået et fornuftigt halmudbytte. Vi havde lidt mindre sne her end på for eksempel Sydlolland, siger Carsten Høegh.

Selvom det ser fornuftigt ud, så har han endnu ikke overblik over, hvad udbyttet præcist er blevet af halmbjærgningen. Som alle andre landmænd har han på det sidste været travlt optaget af at få sin høst i hus.

- Høsten har simpelthen været så problematisk i år. Det har bare været at få høstet noget, og så fået pakket halmen. Det har vi gjort uden at tænke på, hvor meget der er, siger Carsten Høegh.

Færdig om et par dage
Han fortæller, at han er færdig med sin kornhøst for i år, og det kun er det sidste halm der mangler at få styr på, før han er færdig for i år. Det er cirka 1-2 arbejdsdage.

- Man har hørt så meget om problemer med kornet, men jeg kan se nu på halmen, der er ved at blive tør, så ser det mere fornuftigt ud. Jeg tror også, at der er snittet mere end normalt. Det har jeg selv gjort. For 14 dage siden der var der jo ikke nogen, der kunne se enden på regnen, siger han.

Han fortæller, at der har været pres på, fordi man skal så efterafgrøder. Derfor er man nødt til at snitte halmen, så man får den væk fra markerne.

- Regnen har gjort, at stråene er blevet nemmere at presse sammen. Derfor er halmballerne tungere, men selvfølgelig er der noget af halmen tabt, når nogle af stråene ligger ned, lyder det.

Ikke mangel på halm
Carsten Høegh satser på, at selvom han ikke har fået kontrakt på al sin halm, at han så alligevel kan komme af med det. Meldingerne fra visse steder på Sjælland og Jylland går nemlig på, at der her ikke bjærget så meget halm, som normalt.

Han tror dog slet ikke på, at der generelt bliver halmmangel i Danmark, som det er set ved tidligere år, hvor vejret har været skyld i, at halmbjærgningen er mindre end normalt.

- I områder bliver der mangel på halm, det er jeg ikke i tvivl om. Men i modsætning til tidligere år, som for eksempel 2007 og 2008, så har vi i år nu nogle store lagre rundt omkring. Ved starten af høsten i år, da havde vi bare her øst for Storebælt, og det er et skud, cirka 100.000 ton halm på lager, lyder det.

Han fortæller, at sådanne mængder var der intet af i de tidligere år. Ved indgangene til høsten 2007 og 2008 var der 0 ton på lager.

- Der skal nok blive bjærget de mængder halm, som kraftvarmeværkerne og husdyrproduktionen har brug for. Det er jeg ret sikker på, siger Carsten Høegh.