Siden 1917 har landbruget Nordkær i Gandrup i Sydøstvendsyssel været drevet konventionelt af Bengtson-slægten.

Nu har fjerde generation, Klaus Aage Bengtson, besluttet sig for at lægge planteavlen om til økologisk produktion.

Han er tyvstartet lidt, for her i foråret har han sået 70 hektar med hestebønner, vårraps, vårbyg og vårhvede, som ikke er blevet sprøjtet.

- Vi skal jo lige finde modellen, siger planteavleren, der i den anledning fik afprøvet den nye Thyregod radrenser med en He-Va Multiseeder såmaskine og kamera.

Mekaniserer sig ud af det
Kameraet registrerer planterne og sammen med den nye GPS til traktoren, kan der renses helt nøjagtig mellem afgrøderne, der fremover bliver sået på rækker. Der kan renses med en fart på om mod 15 kilometer i timen.

Radrenseren arbejder sammen med den såmaskine, en Lemken Solitair 9, som Klaus Aage Bengtsson havde i forvejen. Lemken-såmaskinen er blevet monteret med et rillehjul, og kameraet på radrenseren kan opfange rillen, så der også kan radrenses, inden afgrøden kommer op.

- Vi vil prøve at mekanisere os ud af det og sætte tingene i system, siger planteavleren, der aldrig har været særlig begejstret for ukrudt.

- Der er nogen, der siger, at jeg ikke kan leve med ukrudt, siger han med et smil.

Men han synes, udfordringen i at få det til at lykkes er spændende.

- Det er sjovt at få noget til at lykkes. Når det bare kører, så er det ikke så sjovt længere, siger han.

Klaus Aage Bengtson har allieret sig med en erfa-gruppe i Randers-området, for der er ikke mange økologiske planteavlere i Vendsyssel.

- Den tur kører jeg gerne, siger den nye økolog.

Forsøger sig frem
Allerede nu har han gjort sig de første erfaringer med den økologiske driftsform. Nogle steder er det gået rigtig godt.

Som for eksempel i hestebønnerne, som er radrenset to gange.

- Det er lykkedes rigtig godt, siger han, mens han åbner bælge med kæmpestore bønner i.

Rødkløver- og lucerneblandingen, der er lagt ud i rug, står faktisk alt for godt.

- Rugen har ikke været god nok til at dække af, siger han.

Andre steder er det gået knap så godt. Der, hvor der har været lagt rødkløver og lucerne ud i vårbyg, har vårbyggen været alt for tæt. Konklusionen er derfor, at det er for svært at styre dæksæden, så derfor bliver det fremover lagt ud i renbestand.

Også i vårhveden har Klaus Aage Bengtson gjort sig nogle erfaringer. Her er der radrenset tre gange. Sidste gang midt i juni. Det var for sent. Og for hårdt for afgrøden.

- Vi har simpelthen fået beskadiget rødderne for meget, siger han om marken, hvor planterne ser lidt medtagne ud.

Men han er fortrøstningsfuld.

- Vi skal nok finde ud af det, siger planteavleren, der vil minimere mængden af korn i markplanen og finde alternative afgrøder.

Ingen udfordring i bulkvarer
Kornet i den kommende markplan skal hovedsageligt bestå af korn til konsum og fremavlskorn.

Markplanen bliver en syv-marksdrift med to år med rødkløver- og lucerneblandingen, hvor der skal tages et par slet og ellers pudses af.

Det opsamler kvælstof, så marken er klar til et år med vårhvede sået på rækker med 37,5 centimeters mellemrum. De skal radrenses tre gange, og ved sidste radrensning skal der sås rajgræs, som der så skal være i marken de næste to år.

Derefter skal der være hestebønner og lupin for igen at samle kvælstof til det sidste år i markplanen, hvor der skal være højværdi-afgrøder som brødkorn, eksempelvis spelt, eller fremavlskorn.

- Jeg har altid sværmet for højværdi-afgrøder. Der er ingen udfordring i at lave bulkvarer, siger han.

Det var da også en artikel, der beskrev, hvordan man havde opnået 12,7 procent protein i radrenset vårhvede efter grøntsager uden at tilføre kvælstof, der satte tankerne om omlægning i gang hos Klaus Aage Bengtson.

Desuden så de kommende vandplaner ud til at gøre det vanskeligt at drive konventionelt landbrug, der hvor han bor. På kanten af Limfjorden.

- Det så også ud til, at der var økonomi i det, og så skulle det bare prøves, siger Klaus Aage Bengtson, der er helt klar til at tage udfordringen op.