Rasmussen og bamserne
SELVBETJENT: Trods de store horn i panden, er skotsk højlandskvæg ifølge familien Rasmussen det rette valg, hvis man vil have rolige kødkvæg, som ikke kræver meget pasning.
Familien Rasmussen var vidt omkring i overvejelserne til valg af kødkvæg, som kunne supplere den i forvejen flotte udsigt over markerne ved hjemmet sydøst for Skodborg.
Det viste sig, at familien ikke havde behøvet at spekulere så meget, for beslutningen blev såmænd taget, da Mogens Rasmussen og sønnen Per Rasmussen mødte deres nabo på Landsskuet. Han udstillede skotsk højlandskvæg, og da de forlod skuet, havde de købt fire kvier af ham.
- Det er Per, der har det meste af æren for, at det var skotterne, vi valgte - og egentlig også beslutningen generelt om at anskaffe kødkvæg, siger Mogens Rasmussen.
Per Rasmussen er uddannet landmand og arbejder til daglig på en kyllingefarm. Mogens Rasmussen er også landmandsuddannet, men arbejder nu som tømrer.
- Jeg syntes, vi skulle have noget kødkvæg, der var lidt anderledes end for eksempel limousine og hereford, som jo er meget udbredte racer. Jeg synes desuden, at skotske højlandskvæg ser søde ud - sådan lidt bamse-agtige, siger Per Rasmussen.
Vokser hele livet
Bamseagtige med meterlange horn vel at mærke. Allerede tidligt i de skotske højlandskvægs liv, vokser hornene ud, og de fortsætter med at gro resten af deres liv. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver over en meter mellem hornspidserne.
Til gengæld kan det »bamseagtige« ses i måden, det skotske kvæg agerer på.
- De er meget rolige og passer sig selv. Skulle der være en enkelt i besætningen, som har for hidsigt temperament eller lignende, bliver den slagtet. Og kødet smager rigtig godt - ligesom vildt, forklarer Mogens Rasmussen.
Lette kødkvæg
Familien har i øjeblikket syv skotske højlandskvæg til at græsse i indhegninger, som i næsten bogstaveligste forstand er en del af baghaven. Men Mogens og Per Rasmussen kunne godt tænke sig at udvide besætningen og indlede et mere omfattende avlsarbejde. Det kræver, at de kan leje mere jord, end det familien ejer og lejer i forvejen.
- I modsætning til det meget store kødkvæg, kan skotsk højlandskvæg græsse på flere slags jord - også af den bløde slags - fordi de ikke vejer så meget, siger Mogens Rasmussen.
En stor tyr af canadisk blodlinje vejer maksimum et ton, og køer med den oprindelige skotske blodlinje har en vægt på typisk det halve eller lidt over.
Familien Rasmussen udstiller tre af sine skotter på Ribe Dyrskue, nemlig en ko og hendes kalv, samt en etårs kvie.
