- Jeg har altid været fascineret af alt det, der kan gro.

Det siger historikeren og forfatteren Børge Jensen, som dels på sit eget landbrug i Langsted mellem Glamsbjerg og Tommerup og dels på museumsmarken ved Vestfyns Hjemstavnsgård gennem flere år har beskæftiget sig med dyrkning og opformering af gamle kulturplanter.

I foråret 1999 gik det vestfynske landbomuseum, Vestfyns Hjemstavnsgård, i Gummerup ved Glamsbjerg ind i arbejdet med at bevare gamle kulturplanter. Det skete i et samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup om dyrkning og frøavl af forskellige gamle roesorter. Året efter kom yderligere en samarbejdspartner ind i billedet, nemlig Nordiska Genbanken i Alnarp, Skåne, og arbejdet udvidedes til også at omfatte opformering af blandt andet en række gamle kornsorter.

Demonstrationsprojekt
Fra starten foregik det primært i Hjemstavnsgårdens lille museumsmark, men i dag udføres den overvejende del af arbejdet med bevaring af de gamle kulturplanter på Børge Jensens ejendom, Overgaard, i Langsted.

Her deltager Børge Jensen - som den eneste fynske ud af i alt syv danske deltagere - i »Demonstrationsprojekt om bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for jordbrug og fødevarer«. Det aktuelle projekt, der er udbudt af Direktoratet for FødevareErhverv, omfatter en række ældre kornsorter.

Det begyndte med majs
Børge Jensen, der er 65 år, er født i Højbjerg, tæt på Langsted, hvor han og hans kone har boet siden 1972.

- Jeg voksede op på et landbrug med tre en halv tønde land og tre køer, fortæller Børge Jensen. En af naboerne var den første på egnen, der havde silomajs. Den blev høstet og bundet i tunge neg, som blev transporteret hjem på en gummivogn og kørt gennem en topknuser.

- Efter skoletid hjalp jeg til med at køre majsen hjem. Hvert år tørrede jeg nogle af majskernerne og prøvede at få dem til at spire og gro. Det var et af startpunkterne med hensyn til min interesse for de spændende dyrkede planter.

Fra skole til landbrug
Efter studentereksamen gik Børge Jensen på seminarium og blev lærer i 1968. I syv år var han lærer i Glamsbjerg, og fra 1980-83 på Ejbyskolen i Odense.

I 1983 stoppede han som lærer for at hellige sig det hjemlige landbrug på 13,6 ha plus to ha i forpagtning, og hvor der på det tidspunkt var en besætning på ca. 80 dyr, primært malkekøer. Der ud over har han skrevet nogle bøger, forsket i historie, folkeminder, dialekter, fynske mundheld og meget mere samt holdt mange foredrag.

De sidste 15 år har Børge Jensen været medlem af Vestfyns Hjemstavnsforenings styrelse, og han er nu på andet år formand for foreningen, som blandt andet via »Museerne på Vestfyn« er involveret omkring Vestfyns Hjemstavnsgård.

Samspil
- Efterhånden kom fascinationen af sammenhængen mellem de vilde og de dyrkede planter, fortæller Børge Jensen. Og jeg fik en voksende forståelse af etnobotanikken, der drejer sig om samspillet mellem mennesker og planter - og alt hvad mennesker har brugt planter til.

- Der har vi netop en overlapning med udgangspunkt i de vilde planter og via forskellige trin af forædling frem til de dyrkede planter. Blandt andet er det sjovt at se, hvordan nogle af de gamle kornsorter er næsten uden forædling - det gælder for eksempel draphavre, der er ophav til de forædlede havresorter.

- Hesten var jo det vigtigste husdyr og fik derfor det bedste foder, nemlig havre, der har et fint forhold mellem fedt, protein og fibre - og en stor fordøjelighed. Hestens fordøjelsessystem er ikke udviklet til at tåle de forædlede højprocentige sorter.

Forskel på fordøjelse
- Der imod er kvægets fordøjelse udviklet til at tåle de forædlede sorter - også af roer. Med svin er det interessant at se, at deres fordøjelse ikke er udviklet tilsvarende som kroppen. Blandt andet er grisenes maver endnu ikke udviklet til den kraftige fodring, der følger af, at man i dag har en større procentdel af hvede i foderet.

- Måske kan vi som en ny trend prøve at få folk til at opfodre kernerne i strået til heste. Man kunne for eksempel skårlægge havre før modning og så presse afgrøden i wrapballer. Ligeledes er der gode erfaringer med at fodre heste med de sorte havresorter, hvilket har været kendt siden napoleonskrigenes tid.

Interessen driver værket
Børge Jensen understreger, at han ikke er fanatiker - og heller ikke økolog. Men gennem de sidste 20-30 år har han praktiseret plantedyrkning på gammeldags præmisser som i 1950'erne. Og han understreger vigtigheden af et fornuftigt sædskifte samt tilførsel af naturlig staldgødning, som giver muld, for at få en jord, som er mere dyrkningsvenlig.

Det er kort sagt en personlig interesse i etnobotanikken og samspillet mellem husdyr og planteproduktion, der driver værket.