Udskudt anmeldeordning sætter landbruget på standby
På grund af en udskudt lovændring bliver den længe ventede anmeldeordning ikke til noget foreløbig, og det kan have store konsekvenser for især svineproducenter og minkavlere, der står overfor at skulle opfylde nye lovkrav til staldindretning.
I landbruget havde mange sat sin lid til vedtagelsen af den såkaldte »anmeldeordning«, som forventedes at komme inden sommerferien. Men for nylig har man i Miljøministeriet udskudt den lovændring om godkendelser af husdyrhold, der ville have fået anmeldeordningen på plads inden sommerferien.
Konsekvensen er, at omkring 1.000 sager om miljøgodkendelser nu bliver yderligere forsinket. Det oplyser dagbladet Børsen.
Ingen hurtige godkendelser
- Der er nogle virkelig akutte behov hos blandt andet minkavlere og svineproducenter, der skal have ændret deres produktionsanlæg i henholdsvis 2011 og 2013 for at leve op til nye dyrevelfærdskrav. Men som reglerne er i dag, kræver det en fuld miljøgodkendelse. Og dem er der flere års ventetid på, siger Niels Peter Nørring, direktør for Miljø og Energi hos Landbrug og Fødevarer, ifølge Børsen.
I Landbrug & Fødevarer skønnes det, at cirka 1.000 sager lille kunne afgøres hurtigt, hvis Folketinget vedtog den anmeldeordning, som indgik i et lovforslag fra december, men som nu er udskudt.
De radikale for skylden
Ifølge Børsen beklager miljøminister Karen Ellemann (V) udskydelsen og skyder skylden på De Radikale, der er forligsparti på husdyrloven.
- Jeg ville meget gerne fremsætte den lov nu, det vil jeg ikke lægge skjul på. Men det er simpelthen ikke lykkedes at blive enig med De Radikale, og derfor må vi udsætte fremsættelsen. Jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt for at få det fremsat, men de politiske omstændigheder var ikke til det, siger hun ifølge Børsen.
Den udlægning er De Radikales miljøordfører Johs. Poulsen ikke enig i. Han siger, at han har givet direkte tilsagn til miljøministeren om, at De Radikale ville bakke op om det oprindelige lovforslag, som indfører anmeldeordningen.
- Men for det første vil regeringen slække yderligere på miljøkravene end det forslag, som var i høring. Og for det andet har regeringen i mellemtiden lavet en aftale med Dansk Folkeparti om en landbrugspakke, som også vil gennemføre en række ændringer af husdyrloven. Det er jeg da parat til at forhandle om, men de har slet ikke talt med os om det, siger Johs. Poulsen ifølge Børsen.
Store konsekvenser for husdyrbruget
- Lige indtil i mandags var jeg sikker på at den (anmeldeordningen, red.) gik igennem, men det viste sig, at det gjorde den altså ikke alligevel. Så det kan være at det først bliver engang efter sommerferien, altså til oktober, eller måske aldrig, sagde en tydeligt frustreret chefkonsulent, Kristian Nielsen, Landbo Limfjord, ved et LVK-møde for svineproducenter i Kongensbro onsdags.
Forinden havde Kristian Nielsen gennemgået de muligheder der ville være for en svineproducent, der endnu ikke havde fået bygget om til løsgående søer, og som skulle når det inden år 2013. Her fremgik mellem linjerne, at anmeldeordningen nok var et væsentligt halmstrå, man som svineproducent havde at klynge sig til, hvis ikke man endnu ikke havde fået bygget om for at opfylde 2013-kravene.
Fidusen ved anmeldeordningen
På en række punkter ville anmeldeordningen have mindet en del om en tidligere anmeldeordning, hvor landmænd ville få mulighed for at foretage bygningsmæssige ændringer og udvidelser for eksempelvis at tilgodese nye dyrevelfærdskrav forudsat, at produktionen og miljøbelastningen ikke ville blive øget.
Endvidere var der i ordningen lagt op til, at man ville kunne udvide den animalske produktion med for eksempel 10 procent uden bygningsmæssige ændringer, så længe ændringerne ikke ville påvirke miljøet negativt. Noget der formentlig ville kunne være kørt gennem det administrative system i løbet af blot et par uger i modsætning til den langsommelige miljøansøgning.
Men disse muligheder er altså alt sammen noget, der, i hvert fald indtil videre, ser ud til at være faldet til jorden med et brag.
Kan det nås?
Hos blandt andre LandboSyd, har man efterfølgende givet sit bud på, hvilke muligheder de svineproducenter har tilbage, som skal have lavet om inden år 2013.
En mulighed er at ansøge om udvidelse på 10-30 procent i forbindelse med ændring til løsdrift, eller at starte helt forfra fra bunden i »et stort projekt«, eller at ændre til smågrise eller slagtesvin.
Ifølge miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd, vil disse tre muligheder dog alle kræve en almindelig miljøansøgning.
Tilbage er der to andre muligheder. For eksempel at gå 10-20 procent ned i besætningsstørrelse og ændre til løsdrift i eksisterende bygninger, som efter Ulla Pallesens bedste vurdering ikke vil kræve en decideret miljøansøgning.
- Men vi kan dog naturligvis ryge ud i kommuner, der ikke vil være enige med os i det, siger hun.
Og endelig er der muligheden for helt at lukke sin sobesætning ned pr. 1. januar 2013.
Hvis man vælger en løsning, der kræver miljøansøgning, er det spørgsmålet om det kan nås, når der også skal bygges om eller renoveres inden første januar 2013.
- Vi har travlt, men hvis kommunerne overholder deres garanti på ni måneder, så skulle det kunne nås. Men så er der jo spørgsmålet, om man derefter kan få lov af banken eller man skal ud i interimistiske løsninger, påpeger Ulla Pallesen.
Mink i klemme
Det er ikke kun i svineproduktion, at der var brug for hurtige løsninger inden år 2013.
Et lovkrav betyder, at minkavlere skal indføre større bure fra 1. januar 2011. De skal altså ikke have flere dyr og vil dermed ikke øge miljøbelastningen. Og de kunne dermed have behov for at gøre brug af anmeldeordningen, idet de blot skulle have tilladelse til at udvide tagene over burene for at opfylde loven.
Ifølge Børsen vurderes det, at omkring 400 minkavlere kunne have haft god brug for den anmeldeordning, der nu ikke ser ud til at blive til noget foreløbigt.
